Jobs inden for solenergi

Solenergi omdanner sollys til elektricitet via fotovoltaiske celler og beskæftigede 7,2 millioner mennesker globalt i 2024 - 44 % af alle jobs i vedvarende energi. Danmark tilsluttede 1.548 MW ny solcellekapacitet i 2025, den hidtil største årgang i landets historie, og solenergi står nu for omkring 12 % af elproduktionen. Det er en niche, der over fem år har bevæget sig ind i hovedstrømmen af dansk energi.

Branchens flaskehals ligger ikke længere hverken i ambitionerne eller i panelpriserne. Den ligger hos Energinet. I marts 2026 indførte systemoperatøren en midlertidig pause på nye nettilslutningsaftaler, efter at køen til transmissionsnettet havde nået omkring 60 GW - næsten ti gange Danmarks faktiske spidsforbrug. Kort efter blev først-til-mølle-princippet afskaffet til fordel for puljevurdering, hvor projekter rangeres efter modenhed og netvenlighed. Den, der vil bygge solenergi i Danmark i 2026, skal ikke længere kun forholde sig til geologi, naboer og kapital. Han skal forstå, hvordan han kommer foran i køen.

Jordbaseret solcelleanlæg nær Væggerløse på den danske ø Falster. Foto: Hanno Böck, CC0 / Wikimedia Commons

Rekordår 2025 og 6,3 GW installeret

For tre år siden var dansk solenergi en biaktivitet, der voksede i skyggen af vinden. Ved udgangen af 2024 passerede landet 4 GW installeret kapacitet, og 2025 tredoblede tempoet: 1.340 MW af de nye 1.548 MW kom fra storskala solcelleparker, resten fra tagmonterede anlæg og kommercielle installationer. Den samlede kapacitet nåede omkring 6,3 GW, og Danmark overhalede Sverige som Nordens største solcellenation.

European Energy nettilsluttede 23. december 2025 den 148 MW Glejbjerg Solcellepark i Vejen Kommune - 238.368 paneler, 572 invertere og en forventet årsproduktion på 153 GWh. Glejbjerg er koblet til samme nettilslutningspunkt som den nærliggende Holsted-park, der allerede er i drift, og infrastrukturen er forberedt til integration af batterilagring. Det er den nye standardarkitektur for dansk utility-scale: paneler først, batterier på samme målerpunkt, hybrid drift fra dag ét.

I den anden ende af pipelinen står GreenGo Energy med Megaton-projektet på 4 GW i Ringkøbing-Skjern Kommune - en kombineret sol- og vindpark, der skal forsyne 2 GW elektrolyse med direkte strøm fra en ny 400 kV-rumvogn ved Stovstrup. Investeringen er sat til 60 mia. DKK eller 8 mia. EUR, og GreenGo regner med 300-500 permanente lokale arbejdspladser, når parken er i fuld drift inden 2030. Megaton er ikke et solprojekt i traditionel forstand - det er et industriprojekt, hvor solen er råvaren.

20 GW-målet og Energinets nettilslutningskø

Regeringen offentliggjorde i maj 2024 en dedikeret solcellestrategi med målet om 20 GW installeret kapacitet inden 2030. Fra 6,3 GW kræver det 2,7 GW nye anlæg om året i fem år - 70 % mere end rekordåret 2025. Strategien udvidede den positive liste for invertere op til 1 MW og strømlinede kommunal godkendelse. Den løste ikke det fysiske problem: at solcelleparkernes spidsproduktion typisk falder på de timer, hvor det centrale jyske 150 kV-net har mindst plads at sluge dem.

Klimarådet har i sin Status Outlook 2025 anbefalet, at Danmark binder solcelleudbygningen tæt sammen med batterilagring og brintproduktion, fordi sol uden lokalt aftagepotentiale presser nettariffer i vejret og forværrer netbelastningen. Anbefalingen er allerede operationaliseret hos de største udviklere - Better Energy, European Energy og Obton bygger hybridprojekter med standardiseret 50-100 % BESS-overlap - men den skaber også en ny kompetenceprofil, hvor solingeniøren skal kunne læse en frekvensreserve-licitation lige så flydende som en panellayout.

Strategien giver desuden Danmark det første egentlige nationale regelsæt for agrivoltaik i Nordeuropa. Alight ibrugtog i juli 2025 et 215 MWp agri-PV-anlæg på Lidsø med en 10-årig PPA til DSB, og flere projekter er i pipelinen efter samme model. Tyskland har en større ringfencing-volumen, men Danmark er det første land i Nordeuropa med en tilladelsesvej, der ikke kræver, at landmanden afgiver landbrugsstatus på jorden. For projektudviklere åbner det 25-30 % af den danske landbrugsjord som potentielt egnet for Solarpaket 1-lignende dobbeltbrug.

Fællesskabssol er det andet danske særkende. Solartag driver Danmarks største energifællesskab med 30.000 m² solcelletage og 4 MW kapacitet fordelt mellem boligforeninger, der deler produktion via en fælles afregningsmodel. Modellen er kopierbar, men kræver projektudviklere, der både kan dansk andelstænkning, regnskab og inverterteknik. Den slags hybride profiler er der få af på det danske arbejdsmarked.

Lønninger

Lønningerne afspejler det høje danske niveau. Elektrikere med solcellespecialisering aflønnes efter Elektrikeroverenskomsten med en gennemsnitlig timeløn på 247,44 kr. - en stigning på 3,8 % i 2025. Ingeniørstillinger ligger typisk over den danske gennemsnitsløn på ca. 51.675 kr./måned, og kandidater med både PV-baggrund og netintegrationskompetencer presser den øvre del af spektret.

Luftfoto af en storskala solfarm, den dominerende form for solenergi i forsyningssektoren. Foto: Daniel Miksha, Unsplash License / Unsplash

Bruttoårsløn baseret på 2025-tal fra SalaryExpert, Dansk El-Forbund, Glassdoor og Allastudier.se. Salgsstillinger inkluderer typisk provision; specialisering i hybridanlæg eller HJT/perovskit lægger 10-20 % oven i. Omregning: 1 EUR ≈ 7,46 DKK ≈ 11,50 SEK.

Den anden lønkomponent er den tyske nærhed. Servicetekniker- og ingeniørstillinger hos BayWa r.e., Enpal og Sunrock vest for grænsen ligger 30-50 % over de danske bånd og er den primære grund til, at danske installatørfirmaer i Sønderjylland har svært ved at holde på erfarne folk.

Roller i værdikæden

Global installeret solenergi kapacitet, år for år. Kilde: Our World in Data, CC BY 4.0

Installation og montage

Solcelleinstallatører monterer paneler på tage og frilandsstrukturer, fører DC- og AC-kabler, terminerer invertere og idriftsætter fotovoltaiske systemer. En arbejdsdag starter med materialelæsning, fortsætter med sikkerhedsbriefing og selve monteringen, og slutter med dokumentation til kommissioneringen. I Danmark er installatørerne typisk uddannede elektrikere - den fagforeningskontrollerede vej via Elektrikeroverenskomsten er praktisk talt den eneste lovlige adgang til den elektriske del af tilslutningen.

Byggeledere koordinerer monteringshold på storskala parker, hvor byggeperioden løber over 8-14 måneder og det daglige bemanding når 60-120 personer i højsæsonen. Glejbjerg-projektet brugte godt et år fra spadestik til drift; Megaton-projektets byggehorisont er fem år. Erfarne byggeledere med EPC-ledelseserfaring fra utility-scale projekter er en eftersøgt profil, fordi der er færre danske byggeledere med solcelleerfaring end aktive parker.

Ingeniørarbejde og projektering

PV-ingeniører designer systemer i PVsyst, Helioscope og AutoCAD, foretager solressourcevurderinger baseret på fjernmåling og vejrprognoser, simulerer energiudbytte og dokumenterer projekterne over for myndigheder og långivere. Med hybridarkitektur som ny standard er udbyttesimuleringen blevet mere kompleks: inverterklipning, batteriafladning og PPA-leveringsforpligtelser skal modelleres samlet.

Elektroingeniører designer effektelektronik, 33/132 kV-opsamlingssystemer og netintegration. Det er sektorens mest aktivt rekrutterede profil og den, der direkte mærker Energinets køpause. En projektudvikler, der har en ingeniør med dokumenteret erfaring i frekvensreserve-tilbud og dynamisk reaktiv effektregulering, bevæger sig hurtigere op gennem puljevurderingen end en, der ikke har.

Civilingeniører og bygningsingeniører står for monteringsstrukturer, fundering og terrænarbejde. Storskala-projekter i Sønderjylland og på Vestkysten kører på en blanding af lokale entreprenører og specialiserede stålleverandører fra Tyskland og Polen.

Projektudvikling og finansiering

Projektudviklere identificerer lokationer, forhandler jordlejeaftaler, sikrer nettilslutninger og kører myndighedsbehandlingen. I 2026 er det de første to roller, der dominerer dagsordenen: nettilslutningskøen styrer alt, og udviklere, der kan dokumentere modenhed - finansiering tilsagn, miljøgodkendelse, lokalplan vedtaget - bliver placeret foran andre i puljen. Profilen kræver juridisk og økonomisk forståelse mere end teknisk dybde; mange danske udviklere kommer ind via vindenergi, ejendomsudvikling eller infrastrukturfinansiering.

Project finance-specialister strukturerer gæld, egenkapital og PPA-vilkår. Corporate PPA er nu det dominerende afsætningsinstrument; Better Energy har bl.a. Google som langtidskunde på 161 MW dansk solenergi, og hovedparten af nye Better Energy-, European Energy- og Obton-projekter sikres med 10-15-årige aftaler med datacentre, industrielle aftagere eller den islandske aluminiumssektor før spadestik.

Drift og vedligeholdelse

Drifts- og vedligeholdsteknikere holder anlæggene kørende. Arbejdsdagen er en blanding af SCADA-overvågning, fejlsøgning efter underydelsesalarmer, paneludskiftning, inverterservice og rengøring af trackeranlæg. Med en installeret base på over 6 GW - og hovedparten yngre end fem år - er D&V endnu i en opbygningsfase, men de første anlæg fra 2010'erne nærmer sig deres første inverter-udskiftning, og repowering er begyndt at dukke op i pipelinen hos Obton og European Energy.

Performance-analytikere og asset managers modellerer degradering, optimerer driftsbudgetter og beslutter, hvornår en park skal refinansieres, repoweres eller på sigt nedlukkes. Måling og performance-data er det centrale arbejdsmateriale, og rollen er en af de få i sektoren, der i praksis kan udføres fjernt.

Nichesegmenter med dansk særkende

Bygningsintegreret solenergi (BIPV) er et af de få områder, hvor dansk industri har en eksportposition. Ennogie i Herning er børsnoteret (CPH: ESG) og leverer komplette solcelletage til boligbyggeri i Danmark, Tyskland og Holland. Solartag har testet sine solcelletegl på 600+ projekter. Profilen kombinerer arkitekturforståelse, certificeret tagdækning og PV-elinstallation - en hybridkompetence, som hverken den danske bygnings- eller elektrikeruddannelse aktivt producerer.

Agrivoltaik er det største nye segment efter strategien fra 2024. Roller, der ikke fandtes for tre år siden - agronom-integreret projektudvikler, dobbeltbrugs-udbyttemodellør, skyggetolerant afgrødespecialist - dukker nu jævnligt op i stillingsopslag hos Alight, Better Energy og European Energy.

Flydende solcelleanlæg er endnu på pilotstadiet i Danmark, men nederlandske GroenLeven og Sunrock har efterspørgsel efter danske ingeniører til projekter på indvande og brakvande omkring Wadden-området. Kompetencerne overlapper med marineteknik.

Bag-måleren-løsninger - hvor produktion og forbrug matches lokalt uden at belaste det offentlige net - er det segment, der direkte adresserer Energinets køpause. Industrikunder, kølehuse og datacentre bygger sol-plus-batteri-systemer, der reducerer deres nettilslutningsbehov. Det er i 2026 sektorens hurtigst voksende kommercielle segment.

Bifaciale moduler er standard i nye storskala projekter. Perovskit-solceller udvikles aktivt på DTU og i industrielle samarbejder; den første kommercielle tandem-modullinje i Europa kører hos Oxford PV i Storbritannien. Koncentreret solenergi spiller ingen rolle i nordisk klima og bør betragtes som irrelevant for den danske karrierevej.

Centrale arbejdsgivere i Danmark

Elektriker, der tilslutter en bolig solkoblet batteriinstallation. Foto: Pexels, Pexels License

Projektudviklere

• European Energy - København, omkring 931 ansatte i 47 nationaliteter. En af Danmarks største sol- og vindudviklere; tilsluttede den 148 MW Glejbjerg-park i december 2025 og driver bl.a. 304 MW Kassø
• Better Energy - København, pipeline på over 6 GW. Aktiv i Danmark, Polen, Sverige og Finland med Google som langtidskunde på 161 MW
• GreenGo Energy - Vedbæk. Udvikler af storskala sol- og batteriprojekter; bygger 132 MW Nørhede-Hjortmose og 4 GW Megaton-projektet i Ringkøbing-Skjern
• Eurowind Energy - Hobro. Danmarks største vind- og soludvikler med over 650 ansatte; ejer og drifter 1,5 GW, halvt ejet af Norlys
• Obton - Aarhus. Europas 9.-største solar asset manager med over 1.550 solcelleparker, en porteføljeværdi på 29 mia. kr. og ca. 300 medarbejdere
• Alight - svensk udvikler med dansk afdeling; bag 215 MW Lidsø agri-PV-projektet

EPC og installation

• SolarFuture - Danmarks førende EPC-entreprenør for mellemstore og store PV- og BESS-installationer med over 300 MW leveret siden 2014
• Danish Sun Energy - Aalborg. Owner's engineer og EPC-leverandør med 2 GW pipeline; aktiv i Danmark, Kenya, Letland og Spanien
• DanSolar - Turnkey-leverandør af solcelleanlæg til både tag og friland siden 2006
• KlimaEnergi - Egtved. En af Danmarks første solcelleinstallatører med over 10.000 installerede anlæg
• ProSolar - Drifter og vedligeholder over 100 af Danmarks største kommercielle solcelleanlæg med 50+ installatører og elektrikere

Teknologi og komponenter

• Danfoss - Nordborg. Producerer kraftmoduler til solinvertere; over 41.000 ansatte globalt
• Ennogie - Herning. Børsnoteret (CPH: ESG); førende nordisk leverandør af bygningsintegrerede solcelletage
• Solartag - Dansk BIPV-specialist med solcelletegl testet på 600+ projekter
• Solar A/S - Vejen. Børsnoteret dansk grossist af elkomponenter inkl. solcelleudstyr med datterselskaber i syv lande
• BayWa r.e. Nordic - Svendborg. Distributør af solcellepaneler, invertere og monteringssystemer i Norden

Energiselskaber

• Ørsted - Fredericia. Danmarks største energivirksomhed med ca. 8.900 ansatte; udvikler og drifter offshore/onshore vind, sol og energilagring
• Norlys - Danmarks største integrerede energi- og teleselskab med ca. 4.500 ansatte; ejer halvdelen af Eurowind Energy
• Andel - Svinninge. Stor dansk energikoncern med ca. 1.700 ansatte og aktiv i solenergiproduktion
• EWII - Kolding. Regionalt energiselskab der driver Danmarks største batterilagringssystem (30 MW/43 MWh) på Bornholm

Internationale aktører med danske projekter

• Encavis - Hamburg. Børsnoteret IPP med en dansk solportefølje på ca. 400 MW
• RWE - Essen. En af Europas største energivirksomheder med kontor i København
• Greenvolt Power - Lissabon. Bygger Høegholm Hybrid Energy Park (97 MW sol + batteri) i Danmark
• Hydro Rein - Oslo. Samarbejder med GreenGo Energy om 410 MW solenergi i Danmark

Uddannelse og adgangsveje

Arbejdsfolk, der udfører en tagmonteret solenergi PV-installation, den største enkeltstående segment af soljobs. Foto: Raze Solar, Unsplash License / Unsplash

Erhvervsuddannelser

Den primære vej til solcelleinstallation i Danmark går gennem elektrikeruddannelsen (EUD) - en fireårig vekseluddannelse på EUC Lillebælt, Tradium og lignende skoler, reguleret af overenskomsten mellem TEKNIQ Arbejdsgiverne og Dansk El-Forbund. PV-specialisering kommer typisk gennem korte opkvalificeringskurser efter svendebrevet. Tagdækkere, tømrere og VVS-installatører kan glide ind i installationsdelen med supplerende kurser, men den elektriske tilslutning bliver i praksis altid afsluttet af en autoriseret elektriker.

Videregående uddannelser

Ingeniørstillinger kræver typisk en diplomingeniør- eller civilingeniøruddannelse i el-, energi- eller bygningsingeniørfag. DTU har Europas måske bedste perovskit-forskningsmiljø, AAU er stærk i effektelektronik og hybridanlægsdesign, SDU har en relevant energiteknologi-uddannelse, og KEA tilbyder den korte energiteknolog-uddannelse, som mange storskala-udviklere bruger som mellemniveau mellem tekniker og ingeniør. PVsyst og Helioscope er nu standardværktøjer på bachelor-niveau, ikke længere et CV-plus.

Brancheskift

IEA vurderer, at antallet af nye kvalificerede medarbejdere i energisektoren globalt skal stige med 40 % for blot at undgå, at kompetencegabet vokser. Offshore vindteknikere, skibselektrikere og industrielektrikere har alle direkte overførbare kompetencer. Andelen af udenlandske medarbejdere i den danske bygge- og anlægsbranche steg fra 3,7 % i 2010 til 16,3 % i 2024, og WorkInDenmark rekrutterer aktivt internationale fagfolk til den grønne sektor. For danskuddannede ingeniører og elektrikere er det modsatte også sandt - tysk og hollandsk efterspørgsel trækker både løn og folk ud af landet.

Arbejdsvilkår

Installation er fysisk og udendørs. Solcellemontører arbejder på tage og stilladser i skiftende vejr, og danske vintre med korte dagslysperioder og lave temperaturer bremser installationsarbejdet fra november til februar. De lange, lyse sommerdage kompenserer med høj produktivitet, men den årlige kadence er stadig ujævn. På storskala-byggepladser i Sønderjylland kører entreprenørerne ofte tre måneders intensive sommerblokke med tilkald af tysk og polsk arbejdskraft for at klemme byggetiden ned under et år.

Andel af elektricitet fra vedvarende energikilder pr. land, som den overordnede arbejdsstyrke inden for solenergi trækker på. Kilde: Our World in Data, CC BY 4.0

Kontorbaserede roller tilbyder fleksibilitet. Projektudviklere, ingeniører og salgsmedarbejdere arbejder typisk i hybridmodeller med to-tre dage på kontoret og resten som hjemmearbejde. Designroller udføres ofte fuldt distancerede, og flere udviklere har medarbejdere bosat uden for hovedstaden eller i Tyskland. Asset management og porteføljedrift hører til samme kategori.

Sikkerheden er reel. Faldulykker fra højde er den hyppigste alvorlige skadesårsag, og DC-siden af et anlæg er strømførende i dagslys uanset hvilken afbryder der står hvorhen. Modulniveau-afbrydelse (MLPD) er nu standard på nye anlæg, men ældre installationer fra 2015-2020 mangler den, og repower-jobs på den slags anlæg kræver særlig procedure. Arbejdstilsynets seneste solcellevejledning fra 2024 satte skærpede krav til både entreprenør- og bygherreansvar.

Arbejdskraftmangel er strukturel. Danmarks grønne energisektor beskæftiger ca. 67.000 fuldtidsansatte med potentiale for yderligere 95.000 nye jobs inden 2035. Samtidig forventes over 100.000 faglærte og ufaglærte at gå på pension i samme periode. Kombinationen af vækst og afgang forhandler effektivt løn på vegne af nye medarbejdere.

Mangfoldighed i sektoren er ujævn. Kvinder udgør ca. 32 % af den samlede vedvarende energi-arbejdsstyrke ifølge IRENA, men andelen i de elektriske felt- og installationsroller er markant lavere. Brancheinitiativer findes, men ændringerne kommer i års-tempo, ikke kvartals-tempo.

Udenlandske markeder for danske kompetencer

Det danske marked alene rummer ikke nok pipeline til at absorbere de uddannelser, der pumpes ud. Den naturlige eksportretning er sydpå.

Soltekniker, der inspicerer et tagmonteret PV-anlæg. Foto: Kindel Media, Pexels License / Pexels

Tyskland er det største enkeltmarked. BayWa r.e., Enpal, Greenovis og de regionale Stadtwerke rekrutterer aktivt - særligt i Schleswig-Holstein, Bayern og Nordrhein-Westfalen - og lønniveauet ligger 30-50 % over de danske bånd. Danske elektrikere og installatører pendler fast over Sønderjylland-grænsen til projekter på begge sider.

Sverige er det næste oplagte nabomarked. OX2 og Hexicon rekrutterer dansktalende projektudviklere og ingeniører til både onshore solenergi og hybridanlæg. Hexicon har desuden et betydeligt offshore vindprogram, der gradvist integrerer solbaserede komponenter.

Holland er især interessant for det flydende solsegment. Sunrock og GroenLeven driver mainland Europas største flydende sol-portefølje på indvande, og kompetencerne overlapper med marineteknik og hybridanlægsdesign. Lønniveauet er på højde med det tyske.

Uden for nærområdet trækker Iberia (Iberdrola, Acciona Energía, EDP) på dansk ekspertise i storskala asset management og hybriddesign. Det er et hop i kultur og klima, men for ingeniører i 30'erne og 40'erne med fleksible familieforhold er det en af de tydeligste karriereaccelerationer i sektoren.

Solenergi i Norden

Det er bemærkelsesværdigt, at sol overhovedet fungerer i et nordisk klima. Korte vinterdage giver lavt udbytte fra november til februar, men de lange sommerdage kompenserer - og faldende panelpriser gør, at selv moderate solindstrålingsniveauer giver positiv økonomi. Det er forklaringen på, at Danmark - et land kendt for vind - er endt med Nordens største solcellebase.

I EU som helhed nåede solsektoren 865.000 arbejdspladser i 2024 og forventes at lande på 916.000 i 2029 efter et lille dyk i 2025. Tyskland er fortsat suverænt største EU-arbejdsgiver med 128.000 jobs, men Spanien rykker tæt på og Italien overhaler sandsynligvis Spanien inden 2029. Den danske base er stadig lille i absolutte tal, men vækstkurven ligger over EU-gennemsnittet.

Udsigter mod 2030

Energinets køpause går efter planen op igen i sommeren 2026, med en ny puljevurderingsmodel, der favoriserer projekter med batterilagring, høj modenhed og lokalt aftagepotentiale. For solbranchen betyder det, at ren utility-scale uden hybridarkitektur eller PPA bliver svær at finansiere. De udviklere, der allerede arbejder hybrid - Better Energy, European Energy, GreenGo, Obton - står stærkere i puljen end de, der ikke gør.

Andel af elektricitet fra solenergi pr. land. Kilde: Our World in Data, CC BY 4.0

Lokalt for arbejdsmarkedet er det fire ting, der bevæger sig samtidigt. Det første er hybridkompetencen: ingeniører, der både kan sol og BESS, kommer foran. Det andet er agrivoltaik som ny stilling-skabende kategori. Det tredje er BIPV-eksporten - Ennogie og Solartag skalerer deres tyske og hollandske leverancer, og en specifik håndværksmæssig kompetenceprofil bygges op. Det fjerde er D&V-segmentet, der modnes med den installerede base. Repower-bølgen kommer ikke i 2026, men den er begyndt at sætte sig i pipelinen hos de største asset managers.

For en kandidat, der starter i 2026, er den vigtigste karrierebeslutning ikke længere "sol eller vind" - de fleste danske udviklere bygger begge dele - men hvorvidt indgangen skal være teknisk-håndværksmæssig, ingeniørmæssig eller udviklings-finansiel. Alle tre veje har leveringspligt indtil 2030, og alle tre er underforsynet med folk.

Artikel af Jaroslav Holub · Redigeret af Rejobs-redaktionen