Jobs inden for vindenergi

Vind stod for 59 % af den danske elproduktion i 2024, en af de højeste andele i verden. Vindenergi omsætter vindens bevægelsesenergi til elektricitet i turbiner, og globalt beskæftigede branchen 1,9 millioner mennesker i 2024. Danmark indtager en særstilling: landet udviklede den moderne vindmølle og huser både verdens største vindmølleproducent uden for Kina og verdens største havvindudvikler. Med 33.500 direkte ansatte i vindbranchen og et politisk mål om at mere end tredoble havvindkapaciteten inden 2030 er vindenergi et af landets mest aktive industrielle arbejdsmarkeder.

Det betyder ikke, at branchen har vinden i ryggen. Ørsted skrottede i maj 2025 det britiske Hornsea 4-projekt på 2,4 GW på grund af stigende leverandørpriser og højere renter - en nedskrivning på 3,5-4,5 mia. kr. Den danske stat måtte lægge sit udbud af 6 GW havvind om i 2025, efter at det første forsøg endte uden bud. Alligevel er pipelinen større end nogensinde: Thor sendte sin første strøm ud på nettet i marts 2026, Danmark og Tyskland indgik i januar 2026 en finansieringsaftale om Bornholms Energiø, og Vattenfall vandt udbuddet af Hesselø-parken i august 2026. Til gengæld kommer arbejdet i kortere kontrakter.

Den danske vindsektor i tal

Danmark havde ved udgangen af 2024 7,5 GW installeret vindkapacitet fordelt på 4,9 GW onshore (ca. 4.100 møller over 25 kW) og 2,6 GW offshore (ca. 660 møller). Til sammenligning kom 33 % af den tyske elproduktion fra vind i 2024 og 29 % af den britiske. Den danske andel på 59 % er ikke et politisk mål, men en konsekvens af 40 års industriel og teknisk specialisering med base i Vest- og Nordjylland.

Det politiske ambitionsniveau er højere. Regeringen vil udbyde mindst 6 GW ny havvind frem mod 2030 og nå 35 GW i 2050. For at nå målet skal sektoren rekruttere i hele værdikæden: vindressourcevurdering, projektudvikling, produktion, installation, drift og vedligehold. WindEurope har identificeret 235 forskellige jobprofiler i en vindmølles livscyklus og forventer, at arbejdsstyrken i den europæiske vindbranche vokser fra 442.800 i dag til 607.000 i 2030.

Danmarks store havvindprojekter

Thor er Danmarks første gigawattprojekt. RWE bygger 1.080 MW i Nordsøen 22 km vest for Thorsminde med 72 Siemens Gamesa SG 14-236 DD-turbiner. Alle 72 monopæle blev rammet ned i havbunden i efteråret 2025. Installationsfartøjet Brave Tern rejste den første turbine i starten af marts 2026, og 16. marts 2026 leverede parken første strøm til det danske net. Fuld idriftsættelse er planlagt til senest ultimo 2027. Thyborøn Havn fungerer som udskibnings- og servicehavn. Projektet skal forsyne hver tredje danske husstand med strøm. RWE ejer 51 % og Norges Bank Investment Management 49 %.

Bornholms Energiø skifter karakter. Det oprindelige danske projekt fra 2023 har siden januar 2026 været et dansk-tysk fællesprojekt: 3 GW havvind 15 km ud for Bornholm, forbundet til både det danske og det tyske net via to kabelsystemer på 209 og 164 km. EU har bevilget 645 mio. EUR fra Connecting Europe Facility, Siemens Energy har fået ordre på fire omformerstationer, og kabellægningen forventes at begynde i 2027 med tilslutning i begyndelsen af 2030'erne. Det er i dag den mest fremskredne af de to planlagte energiøer.

Nordsøens Energiø er forsinket. Den oprindelige plan om en kunstig ø 80 km fra Jyllands kyst med først 3 GW og på sigt 10 GW er blevet udskudt - første fase ventes nu tidligst i 2036, og selve ø-konceptet er erstattet af en platformbaseret løsning i den nyeste politiske aftale. For arbejdsmarkedet betyder det, at den store udbygning i Nordsøen i praksis afhænger af de øvrige havvindudbud. Bud på Hesselø (0,8-1,2 GW) blev afleveret 20. maj 2026 under en ny CfD-model, og Vattenfall vandt både Hesselø og Nordsøen Midt i august 2026 - tilsammen mindst 1,8 GW med idriftsættelse senest i 2032.

Esbjerg som knudepunkt for havvind

Vestkystens havne håndterer en stor del af den nordeuropæiske offshore-værdikæde. Esbjerg Havn har siden 2001 udskibet komponenter til 59 havvindprojekter og kan udskibe 4,5 GW havvind om året. En ny kaj på 350 meter i 50 meters bredde står klar i 2026 og udvider havneområdet med 750.000 m². Sejlrenden ind til havnen er uddybet fra 9,3 til 12,8 meter, hvilket giver plads til de installationsfartøjer, som de nye 15-21 MW-turbiner kræver. Blue Water Shipping sikrede sig i september 2025 yderligere 200.000 m² i Sydhavnen til offshore-logistik.

Det skaber et koncentreret arbejdsmarked. Vattenfall har sit internationale kontrolcenter og centrallager for vindkraft i Esbjerg. Siemens Gamesa, Vestas, Bladt Industries og Welcon skiber komponenter ud gennem havnen. For en vindmølletekniker, projektingeniør eller HSE-koordinator i Vest- og Sydjylland er Esbjerg-Thyborøn-aksen landets tyngdepunkt for karrierer i branchen. Thyborøn Havn er base for RWE's Thor-projekt, og Aalborg Havn og Lindø er centrale for produktion og udskibning af komponenter.

Centrale arbejdsgivere

Danmarks vindsektor er domineret af virksomheder med global rækkevidde og dansk hovedkontor. Det giver jobsøgere mulighed for internationale karrierer uden at forlade landet.

Vindmølleproducenter

• Vestas - Aarhus, 37.000 ansatte globalt. Verdens største vindmølleproducent uden for Kina. Danske fabrikker i Lindø (offshore-naceller), Nakskov (offshore-vinger), Lem (onshore-vinger) og Ringkøbing (naceller og drivtog). Offshore-ordrebogen lå på 10,1 mia. EUR ved udgangen af 2025, og selskabet tog 2,6 GW offshore-ordrer hjem i 2025, flest blandt producenterne uden for Kina
• Siemens Gamesa - Brande (R&D og produktion i Danmark), Aalborg (vinger), ca. 30.000 ansatte globalt. Leverer turbiner til Thor og har opstillet en offshore-prototype på 21,5 MW på Østerild-testcentret

Udviklere og operatører

• Ørsted - Fredericia, ca. 7.300 ansatte. Verdens største havvindudvikler med 11 GW installeret og 7,2 GW under opførelse. Driver Horns Rev 2 og Anholt i Danmark; den internationale portefølje omfatter Hornsea 1-3 i Storbritannien, Borssele i Nederlandene og Greater Changhua i Taiwan. Trak sig ud af Hornsea 4-projektet på 2,4 GW i maj 2025 efter omkostningsstigninger
• Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) - København, over 500 ansatte. Verdens største kapitalfond inden for infrastruktur til vedvarende energi, som har rejst over 43 mia. EUR og har en pipeline på over 150 GW.
• Eurowind Energy - Hobro, over 700 ansatte, ejer og driver 1,6 GW vind og sol. Danmarks største uafhængige udvikler af vind og sol
• European Energy - København, over 900 ansatte. Global pipeline på 54 GW inkl. det danske havvindprojekt i Jammerland Bugt (240 MW)
• Vattenfall - Kolding (dansk hovedkontor), ca. 500 ansatte i Danmark. Danmarks største operatør af havvind med Horns Rev 1 og 3, Kriegers Flak samt Vesterhav Nord og Syd (344 MW samlet, indviet i 2024)
• RWE Renewables Denmark - bygherre på Thor og operatør af Rødsand 2

Service og forsyningskæde

• Bladt Industries - Aalborg, producent af monopæle, overgangsstykker og transformerplatforme. Leverer til Thor og en lang række europæiske projekter
• Welcon - Give (Jylland), producent af vindmølletårne til onshore-segmentet
• Global Wind Service - Brande, specialiseret i installation og service af vindmøller globalt
• Semco Maritime - Esbjerg, EPC-leverandør af transformerplatforme og servicebygninger
• DNV og Rambøll - rådgivende ingeniørvirksomheder med store danske vindenergiafdelinger

Job i værdikæden

Vindenergi dækker alt fra fysisk feltarbejde oppe i møllerne til kontorbaserede analyser. Uddannelseskravene og lønniveauet varierer tilsvarende.

Projektudvikling og finansiering

Projektudviklere finder egnede placeringer, gennemfører vindressourcevurderinger, forhandler jordlejeaftaler eller rettigheder til havbunden, indhenter tilladelser efter planloven og strukturerer projektfinansieringen. Et enkelt havvindprojekt kræver investeringer på over en milliard euro, og godkendelsesprocessen tager 5-10 år. Rollen kombinerer teknisk forståelse med jura, regulering og kommerciel sans. For store projekter er EPC-ledelse - koordinering af projektering, indkøb og udførelse - en central kompetence.

Vindressourcespecialister bruger LiDAR, SODAR og data fra målemaster sammen med vejrmodeller til at modellere energiudbyttet på en given placering. Deres analyse afgør, om et projekt er økonomisk levedygtigt.

Produktion og forsyningskæde

Over 250 europæiske fabrikker producerer turbinekomponenter, og produktionen tegner sig for næsten halvdelen af alle direkte job i den europæiske vindbranche. Danmark fylder langt mere, end landets størrelse tilsiger. Vestas har fire produktionsanlæg, Siemens Gamesa har R&D- og vingeproduktion i Brande og Aalborg, Bladt fremstiller havvindfundamenter i Aalborg, og Welcon producerer tårne i Give.

Produktionsteknikere og operatører monterer naceller, vinger og tårne. Vingearbejdet er det mest specialiserede - støbning af kompositemner på over 100 meter i glasfiber og kulfiber med en tolerance på millimeterniveau. En enkelt fejl i lamineringen kan koste hundredtusindvis af euro i garantikrav. Logistikere og forsyningskædespecialister koordinerer transport af overdimensionerede komponenter, hvor en enkelt vinge vejer snesevis af tons og kræver blokvogne, ruteplanlægning og særtransporttilladelser.

Opførelse og installation

Vindmølleteknikerne er rygraden i montagen. De samler tårnsegmenter, naceller og rotorer med kraner og udfører elektrisk og mekanisk idriftsættelse. Arbejdet foregår i 80-150 meters højde, og tårnklatring hører til dagens orden. En typisk dag starter med sikkerhedsgennemgang, fortsætter med opstigning, kabelarbejde og test af styresystemer og slutter med dokumentation.

Site managere koordinerer snesevis af medarbejdere, holder styr på tidsplaner og sikkerhed og kommunikerer med underleverandørerne og netselskabet. På store offshore-projekter har de fast base i en havn (Thyborøn, Esbjerg, Hvide Sande) i hele kampagnens varighed.

Offshore-ingeniører håndterer de specifikke udfordringer ved marine installationer: fundamentdesign (monopæl, jacket, flydende), kabelteknik og koordinering med installationsfartøjer. Området er blandt de bedst betalte tekniske fagområder i sektoren.

Drift og vedligehold

Med 169 GW nye vindmøller sat i drift på verdensplan i 2025 er vindmølledrift et af de hurtigst voksende segmenter. Det globale O&M-marked blev i 2025 vurderet til 39,6 mia. USD og ventes at vokse til 59,7 mia. USD i 2030.

Serviceteknikere udfører inspektioner, olieskift, elkontrol og reparationer. Offshore-teknikere arbejder i rotationer - typisk to uger til søs, to uger hjemme. Specialister i turbinedrift overvåger hundredvis af møller fra kontrolrum, identificerer anomalier i SCADA-data og koordinerer serviceudkald. Rollen kræver i stigende grad dataanalyse og erfaring med digitale tvillinger.

Ingeniør- og it-job

Elektroingeniører designer effektelektronik, transformerstationer og netintegrationssystemer. Efterhånden som vindmølleparker kobles sammen med energilagring og intelligente elnet, søger operatørerne medarbejdere, der behersker både vindkraft og elsystemet.

Softwareudviklere bygger platforme til produktionsovervågning, vedligeholdsplanlægning og elhandel. De største danske arbejdsgivere søger udviklere, der både kan kode og læse en produktionskurve. Avancerede maskinlæringsmodeller kan i dag forudsige turbinesvigt med op til 95,2 % nøjagtighed og er ved at blive standard hos de største operatører.

Lønninger i Danmark, Tyskland og Storbritannien

Det danske lønniveau er højt i forvejen, og knapheden på kvalificerede teknikere presser det yderligere op. Tabellen viser bruttoårsløn for nøgleroller i 2025-2026.

Data fra 2025-2026 baseret på SalaryExpert, ERI, Glassdoor og Astute People Renewable Energy Salary Guide 2025. Offshore-job giver typisk et tillæg på 20-40 % i forhold til landbaserede job. I salg og forretningsudvikling er 15-25 % af lønnen ofte variabel. Til sammenligning: den gennemsnitlige danske månedsløn var 51.675 kr. i 2024. Vejledende kurs: 1 EUR ≈ 7,46 DKK.

Lønningerne i vedvarende energi lå i 2025 40 % over det globale gennemsnit på grund af kompetencemanglen. For specialiserede offshore-job er forskellen større. Arbejdsgivere i Hamburg, Cuxhaven og Bremerhaven placerer typisk danske ingeniører i den øvre ende af de tyske lønspænd, ofte med tilskud til bolig.

Uddannelse og adgangsveje

Branchen rekrutterer ad to veje: erhvervsuddannelserne til de tekniske roller og ingeniøruddannelserne til design, analyse og projektledelse.

Erhvervsuddannelser

Den primære vej til en teknisk karriere i dansk vindenergi går via erhvervsuddannelserne (EUD). De relevante forløb er:

• Elektriker (4 år, vekseluddannelse) - den hyppigste baggrund for vindmølleteknikere
• Automatiktekniker (4 år) - kombinerer el og mekanik, oplagt til arbejde med styresystemer
• Industritekniker (3,5-4 år) - relevant for turbineproduktion
• Montageoperatør (tidligere vindmølleoperatør) - et speciale under produktions- og montageuddannelsen, som bl.a. UCRS i Ringkøbing-Skjern udbyder

Uanset baggrund er GWO Basic Safety Training den obligatoriske adgangsbillet. Kurset dækker førstehjælp, brandbekæmpelse, arbejde i højden, manuel håndtering og overlevelse til søs (for offshore). Omkring 185.000 teknikere har et gyldigt GWO-certifikat på verdensplan, og 122.008 personer gennemførte GWO-kurser i 2024. Danske akkrediterede udbydere er bl.a. RelyOn Nutec (Esbjerg), Maersk Training (Esbjerg og Svendborg), Kanda (Aarhus) og Global Wind Academy. Til offshore-job kommer desuden STCW Basic Safety Training fra en søfartsskole som Marstal Navigationsskole eller SIMAC Maritime Academy i Svendborg.

Vestas tilbyder lærlingeforløb med praktisk oplæring fra første dag, og Siemens Gamesa har en tilsvarende ordning i Brande. For elektrikere med erfaring fra industrien eller fra olie og gas offshore giver BTT- og BST-modulerne en hurtig vej ind: typisk to ugers kursus oven i de eksisterende kvalifikationer.

Videregående uddannelser

Ingeniørstillinger kræver typisk en kandidatuddannelse:

• DTU Wind and Energy Systems - et af verdens få komplette toårige MSc-programmer i vindenergi med direkte adgang til DTU's testfaciliteter på Risø og i Østerild
• AAU Energy Engineering - MSc med specialisering i Wind Power Systems i Aalborg, problembaseret undervisning og tæt kobling til Siemens Gamesa og Bladt
• SDU Energy Systems Engineering - MSc med fokus på integration af vind, sol og varmepumper
• EASV Erhvervsakademi SydVest - Esbjerg, professionsbachelor i bl.a. energi- og bygningsteknologi, tæt på offshore-arbejdsgivere

DTU tilbyder også en Master of Wind Energy som online deltidsuddannelse for erfarne ingeniører, der vil specialisere sig sideløbende med jobbet.

Arbejdsvilkår

Højdearbejde er et grundvilkår for teknikere. Vindmølleteknikere arbejder i trange naceller med vibration og støj. Ifølge producenternes manualer og risikovurderingerne indstilles arbejdet i højden ved vindhastigheder over ca. 18 m/s, og fald, elektrisk stød og klemningsulykker er de største sikkerhedsrisici. GWO-certifikatet skal være gyldigt, før man går op i en mølle.

Offshore-rotationer vender op og ned på hverdagen. Offshore-teknikere bor på servicefartøjer eller boligplatforme i to uger ad gangen med 12-timers vagter. Transport til møllerne foregår med crew transfer vessel eller helikopter afhængigt af vejret. Lønnen ligger over niveauet for landbaseret vindenergi, men det kræver tilvænning. Friperioderne er til gengæld lige så lange.

Sæsonudsving er mindre udtalte end i solenergi. Vinden blæser året rundt, så sektoren undgår de installationsstop, der rammer sol om vinteren. Til gengæld planlægges hovedeftersyn typisk om sommeren, hvor produktionstabet er mindst, og offshore-byggekampagner koncentreres i Nordeuropa fra april til oktober.

Kontorjob er mere fleksible. Projektledere, energianalytikere, designingeniører og softwareudviklere arbejder i stigende grad hybridt. Ørsted, Vattenfall, CIP og Vestas slår stillinger op, der kan varetages fra flere danske eller andre europæiske byer.

Mangfoldighed halter. Kvinder udgjorde i 2020 kun 21 % af arbejdsstyrken i vindenergi - under gennemsnittet på 32 % for vedvarende energi samlet. I den øverste ledelse falder andelen til 8 %. Initiativer som GWEC's Women in Wind og virksomhedernes egne programmer arbejder på at forbedre kønsbalancen, men tempoet er lavt.

Brancheskift

Vindsektoren rekrutterer aktivt fra beslægtede brancher, og overgangen er ofte nemmere end forventet.

Olie og gas er den mest oplagte kilde. Over 90 % af medarbejderne i den britiske olie- og gasindustri har kompetencer, der overføres direkte til vindenergi. Offshore-driftsledere, HSE-rådgivere, maskinmestre, projektledere og højspændingselektrikere kan skifte til tilsvarende job i vindbranchen med relativt få supplerende kurser. I Esbjerg, hvor offshore-olie har præget arbejdsmarkedet i fire årtier, er denne overgang allerede i fuld gang. Mange erfarne specialister er siden 2020 skiftet fra TotalEnergies E&P Danmark (tidligere Mærsk Olie og Gas) til vindsektoren.

Bygge- og håndværksfag. Elektrikere, svejsere, kranførere og maskinførere har direkte anvendelige kompetencer til montage og opførelse af vindmøller. GWO-certificering er typisk den eneste yderligere kvalifikation. Svejsere er særligt efterspurgte til fremstilling af fundamenter til flydende havvind og til monopæle hos Bladt.

IT og software. Digitaliseringen af vindenergi skaber efterspørgsel efter udviklere, dataloger og IoT-specialister. Udviklingen af SCADA-platforme, prædiktive vedligeholdelsessystemer og elhandelssoftware kræver softwareingeniører - brancheerfaring er ikke et krav.

Sværindustri, skibsbygning og bilindustri. Viden om kompositmaterialer, aerodynamik, kvalitetssikring og præcisionsproduktion overføres direkte til vingeproduktion og turbinedesign. Aalborg Universitet har i årevis været bindeled mellem dansk skibsbygning og dansk energiindustri.

Arbejde i udlandet

Det danske marked er stort i forhold til indbyggertallet, men kapaciteten i nabolandene er mange gange større, og en dansk uddannelse i vindenergi giver direkte adgang til fire nærmarkeder.

Tyskland: Europas største landvindmarked

Tyskland har 68,1 GW onshore-kapacitet og 110.000 arbejdspladser i vindenergi - flest i Europa. Landvindprojekterne er koncentreret i de nordtyske delstater (Schleswig-Holstein, Niedersachsen, Mecklenburg-Vorpommern), mens Cuxhaven og Bremerhaven er knudepunkter for havvind. Siemens Gamesa har sin offshore-nacellefabrik i Cuxhaven. Servicebaserne i den tyske del af Nordsøen rekrutterer løbende i Vestjylland og Sønderjylland.

Storbritannien: Europas største havvindmarked

Storbritannien har over 16 GW offshore-kapacitet og 55.000 ansatte i vindbranchen (40.000 i havvind). Ørsted driver Hornsea 1-3, og Siemens Gamesa leverer offshore-vinger fra fabrikken i Hull. Landet forventes at have brug for omkring 75.000 offshore-arbejdere inden 2030. Aflysningen af Hornsea 4 i maj 2025 har dæmpet tempoet på det britiske marked, men Dogger Bank (3,6 GW, første strøm i oktober 2023) er fortsat i fuld udbygning, og britiske operatører rekrutterer danske CTV-skippere, offshore-teknikere og maskinmestre i et omfang, som enkeltprojekter ikke rykker ved.

Nederlandene: kompakt værdikæde

Nederlandene har 4,7 GW offshore-kapacitet og sigter mod ca. 21 GW i begyndelsen af 2030'erne. Rotterdam og Amsterdam fungerer som logistik- og montagecentre for offshore-kæden, og Ørsteds Borssele-organisation og servicebaserne hos Vestas og Siemens Gamesa rekrutterer løbende i Danmark. Sif Group i Roermond leverer monopæle til en stor del af projekterne i Nordsøen.

Polen: Østersøens nye offshore-marked

Polen er ved at åbne sit havvindmarked. Bałtyk 2 og 3 (Equinor og Polenergia, 1,44 GW, FID maj 2025) går i gang med installationen til havs i 2026, og en ny servicebase i Łeba er under opførelse. Vestas samler havvindnaceller i Szczecin og overtog i 2025 vingefabrikken i Goleniów.

Nye teknologier og specialiseringer

Turbinerne bliver større. Offshore-turbinerne overstiger nu 15 MW med vinger over 100 meter, og prototyper på 20-25 MW er under udvikling. Vestas' V236-15.0 MW leverede sin første strøm til nettet i slutningen af 2025. Færre, større turbiner øger kapacitetsfaktoren med 2-3 %, men kræver dybere specialisering hos teknikerne - det tager 12-18 måneders formel uddannelse plus flere års felterfaring at blive fuldt kvalificeret.

Flydende havvind åbner nye markeder. Traditionelle offshore-fundamenter er begrænset til ca. 60 meters vanddybde. Flydende fundamenter frigør store dybvandsarealer, særligt ud for Norges, Frankrigs, Skotlands og Portugals kyster. Det norske Hywind Tampen med 11 turbiner har leveret strøm siden november 2022, og Norwegian Offshore Wind anslår, at norsk havvind kan skabe over 60.000 arbejdspladser inden 2050.

AI og prædiktivt vedligehold ændrer driften. Maskinlæringsmodeller analyserer SCADA-data og forudsiger fejl, før de opstår, og kan reducere driftsomkostningerne med op til 15 %. Droneinspektioner af vindmøllevinger er ved at blive standard. Det skaber job til AI-ingeniører, dronepiloter, dataanalytikere og specialister i digitale tvillinger.

Repowering og nedtagning giver arbejde på kendte lokationer. Cirka 34.000 vindmøller i Europa var 15 år eller ældre i 2020. Udskiftning af gamle møller med moderne møller på eksisterende placeringer kan tredoble produktionen med 27 % færre møller. For Danmark begynder den proces nu - en stor del af onshore-portføljen fra 2005-2012 nærmer sig udskiftning, og kommunerne lægger gradvist op til repowering frem for helt nye placeringer.

Hybridkraftværker kobler energityper sammen. Hybridanlæg forbinder vindmølleparker med energilagring eller brintproduktion og skaber job på tværs af energiformer. Bornholms Energiø er blandt de første store projekter, der er planlagt med direkte sektorintegration fra begyndelsen.

Status og udsigter mod 2030

To modsatrettede bevægelser præger dansk vindindustri. Den ene er kortsigtet usikkerhed: Hornsea 4 skrottet, det første danske 6 GW-udbud genstartet, Nordsøens Energiø forsinket til 2036. Den anden er strukturel vækst: Thor leverer strøm, Bornholms Energiø har bilateral finansiering, Hesselø er gået til Vattenfall, Esbjerg har udbygget sin udskibningskapacitet, og den europæiske vindbranche mangler 7.000 vingeteknikere, 6.500 markingeniører og 5.000 præmonteringsteknikere inden 2030.

Globalt vurderer GWEC og GWO, at sektoren skal nå 628.000 teknikere inden 2030. Otte ud af ti af de stillinger, der er sværest at besætte kræver erhvervsuddannelse, ikke en universitetsuddannelse. For en dansk elektriker med GWO-certifikat eller en nyuddannet kandidat fra DTU eller AAU er det svært at finde en branche med tilsvarende stærk forhandlingsposition.