Jobs inden for regnskab og finans

Job med regnskab og økonomi i vedvarende energi

Regnskab og økonomi i vedvarende energi omfatter bogføring, controlling, skat, budgetter og lønadministration i de virksomheder, der udvikler, bygger og driver energianlæg. Her lukker man måneder og år, følger projekternes økonomi og sørger for, at tallene holder over for banker, investorer og revisorer.

Hvad der gør energiregnskab anderledes

En vindmøllepark eller en solcellepark er typisk et selvstændigt selskab med sin egen finansiering, sine egne låneaftaler og sine egne ejere. En udvikler med 50 parker har derfor 50 regnskaber, der skal konsolideres, og hvert af dem har krav fra banker, der vil se nøgletal hvert kvartal. Indtægterne kommer fra elkøbsaftaler, statsstøtte og spotmarkedet, ofte i flere valutaer, og anlæggene afskrives over 25-30 år. Det gør controllerjobbet tættere på driften end i mange andre brancher.

Den erfaring er værdifuld, når selskaberne henter kapital. Ørsted gennemførte i november 2025 en fortegningsemission på 60 mia. kroner og aftalte samme år at sælge halvdelen af den britiske havvindmøllepark Hornsea 3. Bag den slags transaktioner står økonomifolk, der kan opgøre værdien af et anlæg og forklare regnskabseffekten af at sælge en andel.

Hvem ansætter

Senior Accountant er den hyppigste titel på Rejobs, fulgt af Accountant, Financial Controller, Staff Accountant og Accounting Manager. Der er også mange opslag på Accounts Payable, lønadministration og Project Controller, som følger det enkelte byggeprojekts budget.

Vestas og amerikanske Clearway Energy er blandt de mest aktive, fulgt af EDP Renewables, tyske UKA, Canadian Solar og Copenhagen Infrastructure Partners. CIP har sit eget selskab til fondsadministration, og hos en kapitalforvalter handler regnskab om fonde, investorer og værdiansættelse snarere end om fakturaer. Berlin og Hamborg har flest opslag, fulgt af Houston, London og München.

I Danmark er der tale om et stort arbejdsmarked. Energisektoren havde ifølge Green Power Denmark 109.249 fuldtidsstillinger i 2025, og hver virksomhed har brug for en økonomifunktion, uanset om den laver møller, rør eller software.

Bæredygtighedsrapportering skifter form

Den største ændring for økonomiafdelingerne er EU's regler for bæredygtighedsrapportering. Med den forenkling, som Europa-Parlamentet vedtog i december 2025, gælder kravene i CSRD kun for virksomheder med over 1.000 ansatte og en nettoomsætning over 450 mio. euro. Mange mellemstore energivirksomheder slipper dermed, men de store skal stadig levere, og her ligger opgaven ofte hos økonomifolk, der kan binde klimadata sammen med den finansielle rapportering. Arbejdet grænser op til bæredygtighed og ESG.

Kompetencer, der betaler sig

IFRS og erfaring med koncernregnskab er grundlaget, men den stærkeste profil forstår også, hvordan et energianlæg tjener penge. En controller, der kan læse en driftsrapport fra en park og se, hvad en lav vindproduktion betyder for næste kvartals tal, bliver hurtigt en vigtig samtalepartner for forvaltning af energiaktiver og ledelsen.