Jobs inden for bygningers energimæssige ydeevne

Job med bygningers energimæssige ydeevne i vedvarende energi

Bygningers energimæssige ydeevne er faget, der beregner, måler og forbedrer en bygnings energiforbrug, fra den dynamiske simulering i projekteringen til energirammen og energimærket ved aflevering. Her møder omstillingen den bygningsmasse, der allerede står, og det er den svære del. Ifølge Europa-Kommissionen går omkring 40 procent af EU's energiforbrug til bygninger, 85 procent af bygningerne er opført før 2000, og kun omkring 1 procent bliver energirenoveret om året.

Et arbejdsmarked skabt af lovgivning

De fleste energifag vokser, fordi en teknologi bliver billigere. Dette fag vokser, fordi loven kræver det. Det reviderede bygningsdirektiv, EPBD, trådte i kraft i maj 2024 og skulle være gennemført i national lov senest 29. maj 2026. Det kræver, at de 16 procent dårligst ydende erhvervsbygninger renoveres inden 2030 og 26 procent inden 2033, og at boligmassens gennemsnitlige primærenergiforbrug falder mindst 16 procent frem mod 2030. Mindst 55 procent af det fald skal ifølge en gennemgang udarbejdet for Klimarådet komme fra renovering af de 43 procent boliger, der klarer sig dårligst.

Hver procentsats er arbejde, som nogen skal udføre: bygningerne skal kortlægges, rangordnes, modelleres, prissættes og dokumenteres bagefter. Derfor er det rådgivere og offentlige myndigheder, ikke udviklere og producenter, der ansætter flest her.

Be18 og BR2026

I Danmark lander direktivet i bygningsreglementet, og høringen om BR2026 viser, hvor faget er på vej hen. Energiforum Danmark advarer mod, at det obligatoriske beregningsprogram Be18 erstattes af værktøjer udviklet på markedet, fordi forskellige programmer kan give forskellige resultater for den samme bygning. Foreningen påpeger også, at de foreslåede energifaktorer stiller fjernvarmeforsynede bygninger dårligere end bygninger med varmepumpe. For energirådgiveren betyder det, at man ikke længere kan læne sig op ad ét fælles program, men skal kunne forklare, hvorfor netop ens tal holder.

Hvad arbejdet består i

Kernen er modellering. En energirådgiver eller termisk ingeniør bygger en model i Be18, IES VE eller DesignBuilder, regner den igennem efter den nationale beregningsmetode og viser, hvor projektet rammer ved siden af kravet, og hvad der lukker hullet. Den typiske fejl er at blande to slags beregninger sammen: energirammen dokumenterer, at bygningen overholder reglerne, mens en forbrugsmodel forudsiger, hvad den faktisk kommer til at bruge.

Omkring modelleringen ligger en række beslægtede stillinger: BIM-ingeniører på el og VVS, teknikere på bygningens installationer, driftsfolk på CTS-anlæg, der indstiller, hvordan bygningen opfører sig i brug, og energikonsulenter, der gennemgår den eksisterende bygningsmasse én bolig ad gangen. Ingeniører i elektroteknik er den hyppigste titel i opslagene, fordi skiftet fra gasfyr til varmepumper og elektrificerede installationer flytter belastningen over på el-systemer, der skal projekteres om.

Hvem ansætter

Ingeniør- og bæredygtighedsrådgivere står for de fleste stillinger. Cundall, Arup og AFRY rekrutterer løbende til hold for bygningsfysik og installationer, mens energiserviceselskaber som Ameresco og CLEAResult ansætter til projekter inden for energieffektivitet, hvor besparelsen er garanteret i kontrakten. VINCI Energies dækker entreprisesiden. Geografien er spredt: Dublin, Birmingham, Hannover og Berlin fører i Europa, og Kuala Lumpur og Bengaluru viser, hvor meget modellering og BIM der i dag leveres fra rådgivernes tegnestuer i Asien.

To kombinationer giver en præmie. Den første er modellering plus måling og verifikation, fordi garanterede besparelser kræver en, der kan forsvare tallet efter aflevering og ikke kun før. Den anden er bygningsfysik plus styring, fordi afstanden mellem den projekterede og den driftede bygning oftest skyldes mangler i idriftsættelse og energiledelse snarere end i klimaskærmen.