Jobs inden for geotermisk energi

Geotermisk energi udnytter varme fra Jordens indre til at opvarme bygninger og producere elektricitet, og i oktober 2025 åbnede Innargi det første storskala geotermiske fjernvarmeanlæg i Aarhus - det første af sin slags i Danmark. Anlægget leverer allerede varme til tusindvis af husstande og er starten på et udbygningsprogram, der inden 2029 skal nå 110 MW fra tre lokationer i byen. For et land uden vulkaner og uden traditionel højtemperatur-geotermi er det et teknologisk og politisk gennembrud - og for et arbejdsmarked, der i forvejen mangler folk til vindenergi, åbner det en ny specialisering.

Globalt beskæftiger geotermisektoren ca. 160.000 personer på tværs af elproduktion, fjernvarme og jordvarmepumpeinstallation, og IEA forventer en seksdobling til omkring 1 million job inden 2030. I Danmark er udgangspunktet et helt andet end i Island eller Indonesien: 69 % af alle husstande er tilsluttet fjernvarme, biomasse udgør stadig hovedparten af fjernvarmeproduktionen, og regeringen sigter mod 81 % ikke-fossil fjernvarme inden 2030. Geotermisk energi er en af de få realistiske erstatninger i den skala.

Bjarnarflag geotermisk kraftværk og Den Blå Sø, Nordisland. Foto: Jakub Halun, CC BY 4.0 / Wikimedia Commons

Geotermi og dansk fjernvarme

Det danske fjernvarmenet er et af verdens mest udbyggede: over 400 fjernvarmeselskaber forsyner to tredjedele af landets husstande, og i 2024 var 75 % af fjernvarmen baseret på vedvarende energi. Tallet dækker over en stor afhængighed af træflis og halm, og branchen er enig om, at biomasseandelen ikke kan vokse meget længere. Træ er en begrænset ressource, og EU's reviderede VE-direktiv strammer reglerne for, hvad der må tælle som vedvarende.

Her adskiller geotermisk energi sig fra vindenergi og solenergi. Vind og sol producerer elektricitet; fjernvarme kræver varme. Store varmepumper kan konvertere strøm til varme, men geotermiske anlæg trækker varmen direkte op af undergrunden med et minimalt elforbrug. Produktionen er konstant - ingen sæsonvariation, ingen vindstille perioder, ingen mørke vinterdage. For et land, der sigter mod 100 % klimaneutral fjernvarme i 2030, er den profil svær at finde andre steder.

GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, har vurderet, at geotermisk energi kan dække op til halvdelen af Danmarks varmebehov. Den ressource er i dag stort set uudnyttet - geotermi udgør under 0,1 % af landets vedvarende energiproduktion. Vejen fra under 0,1 % til 50 % skaber et helt nyt arbejdsmarked, der ikke fandtes for tre år siden.

Den danske undergrund

Danmark har ingen vulkaner og intet pladegrænseområde. De danske geotermiske ressourcer er sedimentære lavtemperatur-reservoirer i sandstensformationer mellem 1.000 og 3.500 meters dybde. Det er fundamentalt en anden ressource end den islandske eller indonesiske, og det former både teknologien og kompetencekravene.

GEUS har analyseret data fra over 350 dybe boringer og kortlagt temperaturfordelingen i undergrunden. Den geotermiske gradient er 25-30 °C pr. kilometer, lokalt op til 35 °C/km. I praksis:

• 1.000 m: 30-45 °C, lokalt op til 50 °C i Syddanmark
• 2.000 m: 50-80 °C, typisk 60-70 °C
• 2.500-3.500 m: 80-110 °C

De tre vigtigste reservoirformationer er Bunter Sandstone (Nedre Trias), Gassum-formationen (Øvre Trias - Nedre Jura) og Haldager Sand-formationen (Midt-Jura). Innargi henter varmen i Aarhus fra Gassum-formationen i ca. 2.000 meters dybde, og det er også Gassum, der har båret Thisted-anlægget siden 1980'erne.

Temperaturerne er for lave til elproduktion - det kræver typisk over 150 °C - men ideelle til fjernvarme. 60-80 °C ud af brønden kombineres med store eldrevne varmepumper, der løfter temperaturen til de 70-95 °C, som fjernvarmenettet kræver. Geologien passer altså præcist til Danmarks vigtigste energibehov.

Fra Thisted 1984 til Aarhus 2025

Dansk geotermi begynder i Thisted. Anlægget blev idriftsat i 1984, kom i regulær drift i 1988 og leverer stadig fjernvarme fra Gassum-formationen i ca. 1.250 meters dybde med en vandtemperatur på omkring 43 °C. Kapaciteten er beskeden - 7 MWth - men anlægget er stadig blandt landets billigste varmekilder pr. produceret MWh, og det har i fire årtier bevist, at geotermisk fjernvarme fungerer i dansk geologi selv ved lave temperaturer.

Nesjavellir geotermisk kraftværk i det sydvestlige Island. Foto: Gretar Ivarsson, Public domain / Wikimedia Commons

I tre årtier skete der ellers meget lidt. Et pilotforsøg ved Amager i 2005 og et anlæg i Sønderborg fra 2013 (nedlagt på grund af reinjektionsproblemer) gav ikke det gennembrud, branchen havde håbet på. Den prismæssige regulering passede dårligt til geotermiske anlæg, og den geologiske risiko var for stor for de fleste kommunale fjernvarmeselskaber til, at de kunne bære den alene.

To beslutninger åbnede markedet. I marts 2023 vedtog Folketinget nye prisreguleringsregler målrettet storskala geotermiske investeringer. Og 31. oktober 2025 åbnede Innargi anlægget ved Skejbyvej nord for Aarhus med en varmepumpestation på 18 MW fra Aalborg CSP, hvor over 85 % af den termiske energi kommer direkte fra undergrunden.

Den oprindelige plan var syv anlæg fordelt over Aarhus. Den er blevet revideret: Innargi når i dag samme 110 MW med tre anlæg (Skejbyvej, Bautavej og Halmstadgade), planlagt fuldt operationelle i 2029. Det dækker omkring 20 % af Aarhus' fjernvarmebehov og svarer til varmeforsyning af 36.000 husstande. Det vil gøre Aarhus til hjemsted for EU's største geotermiske fjernvarmesystem.

Projekterne i pipelinen

Aarhus er starten. Innargi har siden 2023 underskrevet aftaler eller fået boretilladelser i en lang række danske byer:

Storkøbenhavn: Rammeaftale med VEKS, CTR og HOFOR. Første anlæg planlægges i Virum i Lyngby-Taarbæk med 26 MW kapacitet til 10.000 husstande, boring forventet i 2026 og varmeleverance i 2028. Det langsigtede potentiale i hovedstadsområdet er 120-300+ MW.

Holbæk: Aftale med forsyningsselskabet Fors om at konvertere Danmarks største gasfyrede by (30.000 indbyggere) til geotermisk fjernvarme. To brøndpar på 15-30 MW, varmeleverance forventet ultimo 2026.

Sønderborg: Aftale med Sønderborg Varme om 1-2 anlæg med 17-34 MW, varmeleverance ultimo 2026 eller primo 2027.

Skanderborg, Horsens, Hørsholm: Aftaler om at kortlægge potentialet med de lokale fjernvarmeselskaber.

Parallelt udvikler Green Therma - en dansk startup med en strategisk alliance med SLB (tidligere Schlumberger) - en lukket-kredsløbsteknologi kaldet Heat4Ever. Aalborg Forsyning har indgået en 30-årig varmeaftale, og projektet har modtaget 84 mio. DKK fra EUDP. Seismiske undersøgelser begynder primo 2026, og 2 MW demonstrationsanlægget forventes klar i 2027. Teknologien bruger en enkelt dyb horisontal boring (4-5 km vertikalt plus 2-3 km horisontalt) og kræver ikke et permeabelt reservoir - hvis princippet fungerer kommercielt, kan det åbne hele den danske undergrund og ikke kun de specifikke sandstensformationer.

Tre geotermiske teknologier

Geotermisk energi er ikke én teknologi, og de tre varianter, der er relevante i Danmark, skaber meget forskellige arbejdsdage.

Installeret geotermisk kapacitet i de otte største nationale markeder, USA, Filippinerne, Indonesien, Tyrkiet, Italien, Island, Mexico og Kenya. Kilde: Our World in Data, CC BY 4.0

Dyb geotermisk fjernvarme

Det er hovedsegmentet på det danske arbejdsmarked. Et doublet-system består af to brønde - en produktionsboring og en injektionsboring - med 1-3 km afstand ved overfladen, men forbundet nede i det geotermiske reservoir. Varmt vand pumpes op, afgiver sin varme via en varmeveksler til fjernvarmenettet og reinjiceres. Anlæggene kombineres altid med store eldrevne varmepumper, der løfter temperaturen til det niveau, fjernvarmenettet kan bruge.

Driftsarbejdet ligner kommunal infrastruktur mere end et kraftværk. Teknikere overvåger rørsystemer, tryk, temperaturer og flowrater. Vedligeholdelse handler om kalkaflejringer, korrosion fra geotermisk saltlage og sikring af injektionskapaciteten. Borekampagnerne kører 24/7 i nogle måneder, men de bybaserede driftsroller har regulære arbejdstider.

Forbedrede geotermiske systemer (EGS) og lukkede kredsløb

Forbedrede geotermiske systemer skaber kunstige reservoirer i varmt undergrund via hydraulisk og termisk stimulation - en tilpasning af teknikker fra olie- og gasindustrien. Lukkede kredsløb (closed-loop) går et skridt videre og kobler den geotermiske produktion helt fri af reservoirets gennemstrømmelighed. Eavor Technologies leverede i december 2025 verdens første kommercielle elektricitet fra et lukket geotermisk kredsløb i Geretsried, Bayern - 4,5 km dybt, uden fracking. Fervo Energy bygger i Utah verdens største EGS-anlæg med en 320 MW PPA til Southern California Edison; første fase på 70 MW er i drift fra 2026, og fuld kapacitet via fase 2 i 2028. Mellem 2021 og 2024 udgjorde EGS-teknologier 53 % af alle nye geotermiske strømkøbsaftaler.

For danske ingeniører med olie- og gasbaggrund er EGS den mest direkte overgangsvej. Retningsboring, boremudder, downhole-instrumentering og realtids-dataanalyse overføres næsten 1:1.

Jordvarmepumper

Jordvarmepumper (GSHP) udnytter overfladenær jordvarme fra 1-200 meters dybde. Det er teknisk en helt anden disciplin end dyb geotermi: nærmere VVS-faget end reservoirteknik. Gravearbejde, rørføring, tilslutning af varmepumpeenheder og dimensionering af anlæg foregår i og omkring bygninger - typisk enfamiliehuse, mindre erhvervsejendomme og fjernvarmeforsyninger uden adgang til større varmekilder. Markedet er mange gange større end markedet for dyb geotermi, men kompetencerne og lønstrukturen følger VVS-overenskomsten, ikke ingeniørarbejdsmarkedet. Denne artikel fokuserer primært på dybe anlæg.

Lønninger

Rolle	Danmark (DKK)	Island (ISK)	Sverige (SEK)
Geotermisk ingeniør / energiingeniør	450.000 - 610.000	10,8 - 12,9 mio.	360.000 - 640.000
Geolog / geofysiker	525.000 - 750.000	13,3 - 15,9 mio.	455.000 - 712.000
Reservoiringeniør	700.000 - 935.000	-	-
Projektleder (energi)	660.000 - 920.000	10,3 - 12,8 mio.	650.000 - 780.000
Fjernvarmetekniker / driftstekniker	400.000 - 600.000	6,9 - 9,7 mio.	377.000 - 639.000
Boretekniker	420.000 - 655.000	-	-
VVS-installatør (varmepumpe)	580.000 - 650.000	-	420.000 - 547.000

Geotermisk dybdeborested ved Trebur, Hessen, Tyskland. Foto: Ben Benzin, CC BY-SA 4.0 / Wikimedia Commons

Bruttoårsløn. Danske tal bygger på SalaryExpert, Glassdoor, Indkomsten.dk og ERI (2025-2026). Islandske og svenske data fra de samme kilder samt Statsskuld.se. Geotermisk-specifikke lønundersøgelser er sjældne i Danmark; rækkerne bygger på sammenlignelige roller i energi- og bygningsbranchen. Omregning: 1 DKK ≈ 0,13 EUR ≈ 20 ISK ≈ 1,54 SEK.

Reservoiringeniører og erfarne geologer/geofysikere ligger markant over den danske gennemsnitsløn på ca. 51.675 kr./måned. Lønniveauet afspejler, at geotermisk arbejde kræver specialistkompetencer, og at konkurrencen om kvalificeret arbejdskraft allerede er intens - særligt fra det tyske marked, der skal bruge 24.000 nye geotermiske medarbejdere inden 2030.

Roller på det danske geotermiske arbejdsmarked

Geotermisk boreplatform på en udviklingssite. Foto: Richard Bartz, CC BY-SA 2.5 / Wikimedia Commons

Boringeniører og boreteams

Boringeniører planlægger borebaner, vælger borehoveder, styrer mudderprogrammer og koordinerer borekampagner. Danske geotermiske brønde går typisk til 1.500-3.000 meters dybde og møder temperaturer op til ca. 110 °C - lavere end på Island eller i Indonesien, men stadig med specifikke krav til materialer og udstyr. Innargi har kontraheret det østrigske firma H. Anger's Söhne til omkring 20 dybe geotermiske boringer - den største borekontrakt i dansk geotermisk historie. Kampagnerne kører med 12-timers skift og kan vare flere måneder pr. boring.

Selve borearbejderne - riggoperatører, mud loggers, casing crews - kommer i praksis fra et internationalt arbejdsmarked. Det er her olie- og gasveteraner glider mest direkte over: udstyret er kendt, sproget er kendt, og procedurerne minder om Nordsø-operationer.

Geologer og geofysikere

Geotekniske ingeniører og geologer identificerer geotermiske ressourcer gennem seismiske undersøgelser, geokemiske prøver og 3D-modellering af undergrunden. I Europa blev der i 2024 gennemført et rekordstort antal seismiske kampagner inden for geotermi - mindst 17 stykker, næsten dobbelt så mange som året før. I Danmark har GEUS opbygget årtiers ekspertise i at kortlægge de sedimentære sandstensformationer, og den viden er direkte overførbar til kommercielle geotermiprojekter.

Eksamen fra DTU, geologistudiet på Aarhus Universitet eller geo-fagene på AAU er de vigtigste indgangsveje. For erfarne reservoirgeologer fra Mærsk Olie og Gas-tiden tilbyder geotermi en relevant fortsættelse - mange af de samme formationer, og en del af de samme datasæt.

Projektledere og udviklingsteams

Projektledere koordinerer alle faser fra myndighedsbehandling efter undergrundsloven og råstofloven til borekampagner, anlægsopførelse og nettilslutning. Geotermiske projekter har typisk 3-7 års udviklingstid og budgetter i hundrede-millioner-kroner-klassen. Rollen kræver teknisk forståelse, juridisk kendskab til dansk undergrundslovgivning og evne til at lede multidisciplinære teams.

Drift og vedligehold af fjernvarmeanlæg

Driftsteknikere overvåger pumpestationer, varmevekslere, rørføring og kundestationer. Arbejdet ligner kommunal vandforsyning, men med vand ved 60-95 °C, der pumpes kilometervis gennem nettet. Vedligehold omfatter inspektion af ledninger, lækagediagnostik og styring af de store sæsonbestemte lastvariationer. Arbejdspladsen ligger i byen - ikke på et afsidesliggende borefelt.

Varmepumpespecialister

Geotermiske anlæg uden store varmepumper findes ikke i Danmark. Det skaber en specifik hybridrolle: teknikere og ingeniører, der både forstår den geotermiske undergrund og den industrielle varmepumpeteknologi. Aalborg CSP, som har leveret varmepumpestationen til Skejby, ansætter aktivt til den hybride profil, og kompetencerne ligger i krydsfeltet mellem termodynamik, varmepumper og fjernvarmeinfrastruktur.

Arbejdsforhold

Geotermisk arbejde i Danmark adskiller sig markant fra det globale billede. Hvor boringeniører i Island, Indonesien eller Kenya opererer på afsidesliggende vulkanfelter med rotationsskemaer (14 dage på, 7 dage fri) og 12-timers skift, ligger de danske borelokaliteter i eller ved byer. Skejby er en forstad til Aarhus. Virum ligger i Lyngby-Taarbæk midt på Sjælland. Holbæk er en mellemstor by 60 km vest for København. Pendling til byggepladsen er som regel realistisk.

Borekampagnerne kører dog stadig 24/7 - det er en fysisk lovmæssighed, ikke et geografisk valg. Borearbejdere skal regne med skifteholdsarbejde, støj, kontakt med boremudder og tunge maskiner. Sikkerhedsudstyr er obligatorisk: hjelm, handsker, høreværn. Geotermisk saltlage er ætsende, og temperaturerne i brøndene kræver specialiserede materialer i casing og pumper.

Driftsroller i fjernvarmenettet har regulære arbejdstider med vagtordning for driftsforstyrrelser. Kontorbaserede roller - projektudvikling, myndighedshåndtering, finansiering - tilbyder standard arbejdstider, men kræver jævnlige besøg på borepladserne og hos fjernvarmeselskaberne.

Mangfoldighed i sektoren er på samme niveau som i den øvrige danske ingeniør- og bygningsbranche - kvinder udgør et mindretal, særligt i de tekniske felt- og drift-roller. Aktive initiativer findes hos GEUS, DTU og Innargi, men der er ingen grund til at overdrive billedet: sektoren har de samme rekrutteringsproblemer som resten af byggeriet.

Den væsentlige fordel ved at arbejde i dansk geotermi: man behøver ikke rejse til vulkanske øer. Det er fjernvarmeinfrastruktur, og den ligger, hvor folk bor.

Centrale arbejdsgivere

Geotermisk projektudvikling og drift

• Innargi - København, omkring 90 ansatte. Grundlagt i 2017 af A.P. Møller Holding for at overføre olie- og gaskompetencer til geotermisk fjernvarme. ATP ejer 37 % og NRGi 20 %; A.P. Møller Holding resten. Driver Danmarks eneste storskala geotermiske anlæg (Aarhus Skejby) og har en pipeline, der omfatter Storkøbenhavn, Holbæk, Sønderborg, Skanderborg, Horsens og Hørsholm samt et internationalt samarbejde med Veolia om geotermisk fjernvarme i Poznań, Polen. Den dominerende aktør på det danske marked.
• Green Therma - dansk startup med Heat4Ever lukket-kredsløbsteknologi. Strategisk alliance med SLB. Aalborg-demonstrationsprojektet finansieret med 84 mio. DKK fra EUDP, 30-årig varmeaftale med Aalborg Forsyning. Hvis teknologien holder kommercielt, frikobler den geotermi fra afhængigheden af permeable reservoirer.

Fjernvarmeselskaber med geotermiske projekter

• Kredsløb (tidl. AffaldVarme Aarhus) - partner i Innargis Aarhus-projekt, aftager af de 110 MW geotermisk varme. Det mest aktive fjernvarmeselskab i landet inden for geotermi.
• VEKS, CTR og HOFOR - de tre store transmissionsselskaber i Storkøbenhavn. Rammeaftale med Innargi om geotermisk integration i hovedstadsområdet.
• Fors - Holbæk. Partner i konverteringen af Danmarks største gasfyrede by til geotermisk fjernvarme.
• Sønderborg Varme - partner i Innargis Sønderborg-projekt på 17-34 MW.
• Thisted Varmeforsyning - driver Danmarks ældste geotermiske anlæg, i drift siden 1988.
• Aalborg Forsyning - 30-årig aftale med Green Therma om Heat4Ever-demonstrationsanlægget.

Boretjenester og teknologi

• H. Anger's Söhne - Østrig. Treårig rammeaftale med Innargi om borerigydelser, der dækker ca. 20 dybe geotermiske boringer i Danmark og Tyskland.
• Aalborg CSP - Aalborg. Leverer varmepumpestationer til geotermiske anlæg, herunder 18 MW-stationen i Skejby.
• SLB (tidl. Schlumberger) - strategisk alliancepartner med Green Therma og global leder inden for bore- og reservoirteknologi.

Forskning og rådgivning

• GEUS - København. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. Udarbejder geologiske modeller, temperaturkort og risikovurderinger, der ligger til grund for alle danske geotermiprojekter. Førende partner i GEOTHERM, der finansieres af Innovationsfonden.
• DTU - Danmarks Tekniske Universitet. Forskning i reservoirmodellering, boreteknik og termiske energisystemer.
• Aarhus Universitet, Institut for Geoscience - reservoirgeologi og seismik specifikt for danske formationer.
• Rambøll - København. Rådgivende ingeniørvirksomhed med kompetencer i energiplanlægning, fjernvarmedesign og geotermisk projektering.

Karriereskift fra tilstødende brancher

Olie- og gasindustrien giver den mest direkte overgang. Retningsboring, brøndkonstruktion, cementering, boremudder, downhole-instrumentering og reservoirmodellering overføres næsten 1:1. Innargi blev grundlagt netop for at udnytte denne kompetenceoverførsel, og A.P. Møller-koncernens olie- og gaserfaring er bogstaveligt indlejret i virksomheden via medarbejdere, der tidligere arbejdede i Mærsk Olie og Gas (i dag TotalEnergies E&P Danmark). Globalt har DOE identificeret 300.000 personer med umiddelbart overførbare kompetencer. De væsentlige forskelle er lavere temperaturer (i Danmark), længere brøndlevetider og reinjektion i stedet for produktionsnedgang over tid.

VVS-installatører (vand, varme, sanitet) går naturligt ind i varmepumpeinstallation og fjernvarmedrift. Varmevekslere, fluidkredsløb og termodynamik er det fælles fundament. VVS-overenskomstens medianløn på ca. 348 DKK/time afspejler den stærke efterspørgsel.

Bygningsingeniører finder plads i fjernvarmeprojektudvikling, anlægsinfrastruktur og nettilslutning. Myndighedsbehandling, miljøvurderinger og anlægsplanlægning kræver det samme håndværk som vej- eller tunnelbyggeri.

Offshore- og minespecialister - særligt fra Nordsø-operationer - kender det at arbejde under ekstreme forhold. EGS-projekter, der borer til 4.000-5.000 meters dybde i krystallinsk grundfjeld, har stort overlap med dyb minedrift og offshoreboring.

Udenlandske markeder for danske kompetencer

Det danske geotermiske marked er ungt og lille. Men de kompetencer, der opbygges her - lavtemperatur reservoirteknik, fjernvarmeintegration og varmepumpekombination - er direkte efterspurgte i flere europæiske markeder.

Geotermiske fjernvarmerør eksponeret under vejarbejde, Reykjavík. Foto: Stig Nygaard, CC BY 2.0 / Wikimedia Commons

Island er geotermiens epicenter. Reykjavik Energy har udbudt 35 nye geotermiske boringer for 2025-2029, og den islandske stat har bevilget 600 mio. ISK til 11 geotermiprojekter. For danske geologer og boringeniører er Island et unikt læringsmiljø med temperaturer over 300 °C og adgang til superkritiske systemer.

Tyskland sigter mod en tidobling af geotermisk varmeproduktion til 10 TWh/år i 2030 og har brug for 24.000 nye medarbejdere. Med over 150 projekter i pipelinen er det et naturligt nærmarked. Stadtwerke München driver Europas største koncentration af dyb geotermisk fjernvarme i Molasse-bækkenet syd for byen.

Nederlandene har sigtet 30 PJ geotermisk varme i 2030, primært til opvarmning af drivhuse. Den hollandske masterplan forventer, at den geotermiske sektor vokser fra ca. 240 FTE i dag til ca. 2.400 i 2030 og 3.400 i 2050. Den geologiske lighed med Danmark - lavtemperatur sedimentære reservoirer - gør erfaringerne direkte overførbare.

For højtemperatur-karrierer findes mulighederne længere væk: Indonesien (Pertamina Geothermal Energy, Star Energy), Kenya (KenGen Olkaria), Filippinerne (Energy Development Corporation), Italien (Enel Green Power i Toscana) og USA (Fervo Energy, Ormat). Det er karriereveje, der kræver flytning, men hvor en dansk-trænet reservoiringeniør møder en helt anden teknisk skala.

I Europa er der i dag over 410 geotermiske fjernvarmesystemer i drift og mere end 500 under udvikling. Geotermisk energi skaber 34 job pr. installeret MW - næsten dobbelt så mange som vind (19/MW) og knap tre gange så mange som sol (12/MW).

Status og udsigter

Danmarks geotermiske potentiale er dokumenteret, teknologien er bevist, prisreguleringen er på plads, og Innargis Aarhus-anlæg har siden oktober 2025 leveret kommerciel fjernvarme fra dansk undergrund. Vejen fra under 0,1 % af den vedvarende energiproduktion til GEUS' estimat på 50 % af varmebehovet er lang - men den er begyndt. Med borekampagner i Aarhus, Virum, Holbæk, Sønderborg og Aalborg inden for de næste to år, og et tysk nærmarked, der skal bemande 100+ projekter, er der ikke i nyere tid kommet et bedre tidspunkt at specialisere sig i geotermisk energi i Danmark.

Andel af elproduktion fra vedvarende energikilder på de største europæiske markeder. Kilde: Our World in Data, CC BY 4.0

Geotermiske anlæg leverer varme 24 timer i døgnet, 365 dage om året. De stopper ikke om natten, de pauserer ikke, når vinden lægger sig, og de kræver ingen brændstofforsyning. Kombineret med energilagring, store varmepumper og brintproduktion er det den varmekilde, der passer bedst til et dansk energisystem, hvor 88 % af elektriciteten allerede er vedvarende, men hvor varmen stadig hviler for tungt på biomasse.

Artikel af Jaroslav Holub · Redigeret af Rejobs-redaktionen