Jobs inden for geotermisk energi

Geotermisk energi udnytter varmen fra Jordens indre til at producere elektricitet og opvarme bygninger - med en kapacitetsfaktor på over 90 %, der leverer stabil grundlast døgnet rundt uafhængigt af vind og sol. Globalt beskæftiger sektoren ca. 91.500 mennesker, og IEA forventer en seksdobling til 1 million jobs inden 2030. Danmark har en unik udgangssituation: 66 % af alle husstande er tilsluttet fjernvarme, biomasse udgør stadig ca. halvdelen af fjernvarmeproduktionen, og regeringen vil reducere biomasseandelen til 35 % inden 2035. Geotermisk energi er et af de mest oplagte alternativer - og i oktober 2025 åbnede Innargi Danmarks første storskala geotermiske fjernvarmeanlæg i Aarhus.

Hvorfor geotermisk energi er afgørende for dansk fjernvarme

Danmarks fjernvarmenetværk er blandt verdens mest udbyggede: over 400 fjernvarmeselskaber forsyner to tredjedele af landets husstande. I 2024 var 75 % af fjernvarmen baseret på vedvarende energikilder - men tallet dækker over en afhængighed af biomasse, der ikke er langtidsholdbar. Træflis og halm udgør ca. halvdelen af brændslet, og udfasningen af denne andel kræver nye varmekilder i stor skala.

Her adskiller geotermisk energi sig fra vindenergi og solenergi. Vind og sol producerer elektricitet - men fjernvarme kræver varme. Store varmepumper kan konvertere strøm til varme, men geotermiske anlæg leverer varmen direkte fra undergrunden med minimalt elforbrug. Desuden leverer geotermisk energi kontinuerligt - ingen sæsonvariation, ingen vindstille perioder, ingen mørke vinterdage. For et land, der planlægger 100 % klimaneutral fjernvarme inden 2030, er det en afgørende egenskab.

GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) vurderer, at geotermisk energi kan dække op til 50 % af Danmarks varmebehov. Den ressource er stort set uudnyttet - geotermisk energi udgør i dag under 0,1 % af den danske vedvarende energiproduktion.

Hvad ligger under Danmarks overflade

Danmark har ingen vulkaner og intet Atlanterhavsbrud. Landets geotermiske ressourcer er af en anden type: lavtemperatur sedimentære reservoirer i sandstensformationer, der indeholder varmt vand i 1.000-3.500 meters dybde.

GEUS har analyseret data fra mere end 350 dybe boringer og kortlagt temperaturfordelingen i den danske undergrund. Temperaturgradienten er 25-30 °C pr. kilometer, lokalt op til 35 °C/km. I praksis betyder det:

• 1.000 m dybde: 30-45 °C (op til 50 °C i Syddanmark)
• 2.000 m dybde: 50-80 °C (typisk 60-70 °C)
• 2.500-3.500 m dybde: 80-110 °C

De vigtigste reservoirformationer er Bunter Sandstone (Nedre Trias), Gassum-formationen (Øvre Trias - Nedre Jura) og Haldager Sand-formationen (Midt-Jura). Bunter Sandstone er målet for Innargis projekt ved København i ca. 2.300 meters dybde, mens Gassum-formationen bruges ved Thisted i ca. 1.250 meters dybde.

Temperaturerne er for lave til elproduktion - det kræver typisk over 150 °C. Men til fjernvarme er 60-80 °C ideelt, særligt når det kombineres med store varmepumper, der løfter temperaturen til de 70-90 °C, fjernvarmenettet kræver. Danmarks geologi passer altså præcist til landets vigtigste energibehov: varme.

Installeret geotermisk energikapacitet efter land. Interaktiv version. Kilde: Our World in Data / CC BY 4.0

Fra Thisted til Aarhus: dansk geotermis historie og opbrud

Danmarks geotermiske historie begynder i Thisted. Anlægget blev idriftsat i 1984, kom i regulær drift i 1988 og har leveret fjernvarme siden fra Gassum-formationen i ca. 1.250 meters dybde med en vandtemperatur på ca. 43 °C. Med en kapacitet på 7 MWth er det beskedent - men det er det tredjebilligste af Danmarks over 400 fjernvarmeselskaber. Anlægget beviser, at geotermisk fjernvarme fungerer i dansk geologi, selv ved relativt lave temperaturer.

I tre årtier skete der meget lidt derefter. Et pilotprojekt ved Amager i 2005 og et anlæg i Sønderborg (2013, nedlagt pga. reinjektionsproblemer) gav ikke det gennembrud, branchen håbede på. Den politiske regulering var for kompliceret, og den geologiske risiko var for høj for de fleste kommunale fjernvarmeselskaber.

Det ændrede sig med to begivenheder. I marts 2023 vedtog Folketinget nye prisreguleringsregler, der specifikt muliggjorde storskala geotermiske investeringer. Og i oktober 2025 åbnede Innargi det første geotermiske anlæg ved Skejby nord for Aarhus - et doublet-system med 17,5 MW kapacitet, der allerede leverer varme til tusindvis af husstande. Over 85 % af den termiske energi kommer direkte fra undergrunden.

Den fulde udbygning i Aarhus sigter mod 110 MW fordelt på tre anlæg inden 2030 - nok til at dække ca. 20 % af byens fjernvarmebehov og forsyne 36.000 husstande. Det vil gøre Aarhus til hjemsted for EU's største geotermiske fjernvarmesystem.

Projekter i pipelinen

Aarhus er starten, ikke slutningen. Innargis projektrækkevidde strækker sig over hele Danmark:

Storkøbenhavn: Rammeaftale med VEKS, CTR og HOFOR (de tre store transmissionsselskaber). Første anlæg planlægges i Virum i Lyngby-Taarbæk Kommune med 26 MW kapacitet til 10.000 husstande. Boring forventes i 2026, varmeleverance i 2028. Det langsigtede potentiale for hovedstadsområdet er 120-300+ MW.

Holbæk: Aftale med forsyningsselskabet Fors om at konvertere Danmarks største gasfyrede by (30.000 indbyggere) fra naturgas til geotermisk fjernvarme. Mål: varmeleverance ultimo 2026.

Sønderborg: Aftale med Sønderborg Varme om 1-2 anlæg med 17-34 MW kapacitet. Mål: 2026-2027.

Skanderborg, Horsens, Hørsholm: Aftaler om at undersøge det geotermiske potentiale med lokale fjernvarmeselskaber.

Parallelt udvikler Green Therma - en dansk startup med strategisk alliance med SLB (tidl. Schlumberger) - en patenteret lukket kredsløbsteknologi kaldet Heat4Ever. Aalborg Forsyning har indgået en 30-årig varmeaftale, og projektet har modtaget 84 mio. DKK fra EUDP. Seismiske undersøgelser begynder primo 2026, og det færdige 2 MW demonstrationsanlæg forventes i 2027. Teknologien bruger en enkelt dyb horisontal boring (4-5 km vertikalt + 2-3 km horisontalt) og kræver ikke et permeabelt reservoir - hvilket potentielt kan åbne hele den danske undergrund.

Geotermisk boretårn. Kilde: Richard Bartz / CC BY-SA 2.5

Teknologier - hvad de betyder for arbejdet

Geotermisk energi er ikke én teknologi. I Danmark er tre varianter relevante, og de definerer vidt forskellige arbejdspladser.

Dyb geotermisk fjernvarme

Det mest relevante segment for det danske arbejdsmarked. Et doublet-system borer to brønde - en produktionsboring og en injektionsboring - med 1-3 km afstand ved overfladen, men forbundet i det geotermiske reservoir. Varmt vand pumpes op, afgiver varme via veksler til fjernvarmenettet og reinjiceres. Anlæggene kombineres typisk med store varmepumper, der løfter temperaturen.

Arbejdet ligner drift af kommunal infrastruktur mere end det ligner et kraftværk. Teknikere overvåger rørsystemer, tryk, temperaturer og flowrater. Vedligeholdelse handler om kalkaflejringer, korrosion fra geotermisk saltlage og sikring af injektionskapaciteten. Borekampagner kører 24/7, men driftsrollerne er typisk bybaserede med regulære arbejdstider.

Forbedrede geotermiske systemer (EGS)

Forbedrede geotermiske systemer skaber kunstige reservoirer i varmt undergrund ved hydraulisk og termisk stimulation - en tilpasning af olie- og gasteknologier til vedvarende energi. Eavor Technologies leverede i december 2025 verdens første kommercielle elektricitet fra et lukket geotermisk kredsløb i Geretsried, Bayern - 4,5 km dybt, uden fracking og uden vandforsyning fra undergrunden. Fervo Energy bygger i Utah verdens største EGS-anlæg med 320 MW kapacitet og planlægger kommerciel drift i oktober 2026. Mellem 2021 og 2024 udgjorde EGS-teknologier 53 % af alle nye geotermiske strømkøbsaftaler.

For danske ingeniører med erfaring fra olie- og gasindustrien tilbyder EGS den mest direkte overgangsvej. Retningsboring, boremudder, downhole-instrumentering og realtids-dataanalyse overfører sig næsten 1:1.

Jordvarmepumper

Varmepumper (jordvarme / GSHP) udnytter overfladenær jordvarme fra 1-200 meters dybde - teknisk en helt anden disciplin end dyb geotermi. Arbejdet er tættere på VVS-faget end på reservoirteknik: gravearbejde, rørføring, tilslutning af varmepumpeenheder og dimensionering af anlæg. I Danmark regulerer VVS-overenskomsten lønforholdene. Markedet for varmepumper er langt større end markedet for dyb geotermi, men denne artikel fokuserer primært på dybe geotermiske anlæg.

Borehoved til geotermisk dybdeboring. Kilde: Robin Müller / CC BY-SA 3.0

Lønninger i geotermisektoren

Bruttoårsløn. Danske data baseret på SalaryExpert, Glassdoor, Indkomsten.dk og ERI (2025/2026). Islandske data fra SalaryExpert og ERI. Svenske data fra ERI og Statsskuld.se. Geotermisk-specifikke lønundersøgelser findes næsten ikke; tallene bygger på sammenlignelige energitekniske roller. Omregning: 1 DKK ≈ 0,13 EUR ≈ 20 ISK ≈ 1,54 SEK.

Reservoiringeniører og geologer/geofysikere ligger markant over den danske gennemsnitsløn på ca. 51.675 kr./måned. Det afspejler, at geotermisk arbejde kræver specialistkompetencer - og at konkurrencen om kvalificeret arbejdskraft allerede er intens, særligt med det tyske marked, der søger 24.000 nye geotermiske medarbejdere inden 2030.

Karriereveje i dansk geotermisk energi

Boringeniører og boreteams

Boringeniører planlægger borebaner, vælger borehoveder, styrer mudderprogrammer og koordinerer borekampagner. Geotermiske boringer kan nå 3.000 meters dybde og temperaturer over 80 °C i dansk geologi - lavere end Islands eller Italiens vulkanske felter, men stadig med krav til specialiseret udstyr. Innargi har kontraheret det østrigske firma H. Anger's Söhne til ca. 20 dybe geotermiske boringer - den største borerkontakt i dansk geotermisk historie. Borekampagner kører typisk med 12-timers skift og kan vare flere måneder per boring.

Geologer og geofysikere

Geotekniske ingeniører og geologer identificerer geotermiske ressourcer gennem seismiske undersøgelser, geokemiske prøver og 3D-modellering af undergrunden. I Europa blev der i 2024 gennemført et rekordhøjt antal på mindst 17 seismiske kampagner - næsten en fordobling fra 2023. I Danmark har GEUS opbygget årtiers ekspertise i at kortlægge sandstensformationer, og denne viden er direkte overførbar til kommercielle geotermiprojekter.

Projektledere og udviklingsteams

Projektledere koordinerer alle faser fra myndighedsbehandling og tilladelser under undergrundslovgivningen til borekampagner, anlægsopbygning og nettilslutning. Geotermiske projekter har typisk 3-7 års udviklingstid og budgetter i hundrede-millioner-kroner-klassen. Rollen kræver teknisk forståelse, kendskab til bergretslovgivning og evne til at styre multidisciplinære teams.

Fjernvarmeteknisk drift

Driftsteknikere overvåger pumpesystemer, varmevekslere, rørføring og kundestationer i fjernvarmenettet. Arbejdet ligner drift af kommunal vandforsyning, men med vand ved 60-90 °C over kilometervis af rørføring. Vedligeholdelse omfatter inspektion af ledninger, diagnosticering af lækager og styring af sæsonbestemte lastsvingninger. Arbejdspladsen er i byen - ikke på et afsidesliggende borefelt.

Varmepumpespecialister

Med geotermisk fjernvarme kombineret med store varmepumper opstår en ny hybridrolle: teknikere, der forstår både geotermisk undergrund og varmepumpeteknologi. Aalborg CSP leverer varmepumpeløsninger til Innargis anlæg, og rollerne kræver kompetencer i termodynamik, varmeteknik og fjernvarmeinfrastruktur.

Arbejdsforhold: ærligt fortalt

Geotermisk arbejde i Danmark adskiller sig markant fra det globale billede. Mens boringeniører i Island, Indonesien eller Kenya arbejder på afsidesliggende vulkanfelter med rotationsskemaer (14 dage på / 7 dage fri) og 12-timers skift, ligger de danske borelokaliteter i eller nær byer. Skejby er en forstad til Aarhus. Virum ligger i Lyngby-Taarbæk Kommune midt på Sjælland. Holbæk er en mellemstor by 60 km vest for København. Pendling til byggepladsen er realistisk.

Borekampagner kører dog stadig 24/7 - det kan man ikke ændre, uanset geografi. Borearbejdere skal forvente skifteholdsarbejde, støj, kontakt med boremudder og tungmaskinel. Sikkerhedsudstyr er obligatorisk: hjelm, handsker, høreværn. Geotermisk saltlage kan være ætsende, og temperaturerne i brøndene kræver specialiserede materialer.

For driftsroller i fjernvarmenettet gælder regulære arbejdstider med vagtordning for driftsforstyrrelser. Kontorbaserede roller - projektudvikling, tilladelseshåndtering, finansiering - tilbyder standard arbejdstider, men kræver regelmæssige bygningsbesøg.

Den klare fordel i Danmark: du behøver ikke rejse til vulkanske øer for at arbejde med geotermisk energi. Det er fjernvarmeinfrastruktur - og den ligger, hvor folk bor.

Centrale arbejdsgivere

Geotermisk projektudvikling og drift

• Innargi - København, ca. 88 ansatte. Grundlagt i 2017 af A.P. Møller Holding med det eksplicitte mål at overføre olie- og gaskompetencer til geotermisk energi. Ejerkredsen inkluderer ATP (37 %) og NRGi (20 %). Driver Danmarks eneste storskala geotermiske anlæg (Aarhus, 17,5 MWth), med 110 MW planlagt inden 2030. Pipeline omfatter Storkøbenhavn, Holbæk, Sønderborg, Skanderborg, Horsens og Hørsholm plus internationale projekter i Berlin, Flensborg og Poznan. Den dominerende aktør på det danske marked.
• Green Therma - dansk startup med Heat4Ever lukket kredsløbsteknologi. Strategisk alliance med SLB. Aalborg-demonstrationsprojekt: 84 mio. DKK EUDP-finansiering, 30-årig varmeaftale med Aalborg Forsyning. Hvis teknologien virker, kan den frigøre geotermisk energi fra afhængigheden af permeable reservoirer.

Fjernvarmeselskaber med geotermiske projekter

• Kredsløb (tidl. AffaldVarme Aarhus) - partner i Innargis Aarhus-projekt, aftager af 110 MW geotermisk varme. Danmarks mest aktive fjernvarmeselskab inden for geotermi.
• VEKS, CTR og HOFOR - de tre store transmissionsselskaber i Storkøbenhavn. Rammeaftale med Innargi om geotermisk integration.
• Fors - Holbæk. Partner i Innargis projekt om at konvertere Danmarks største gasfyrede by til geotermisk fjernvarme.
• Thisted Varmeforsyning - driver Danmarks ældste geotermiske anlæg (siden 1988), 7 MWth.

Boretjenester og teknologi (internationale med dansk relevans)

• H. Anger's Söhne - Østrig. Flerårig kontrakt med Innargi for ca. 20 dybe geotermiske boringer i Danmark og Tyskland.
• Aalborg CSP - Aalborg. Leverer varmepumpeinstallationer til geotermiske anlæg, inkl. Innargis projekt i Aarhus.
• SLB (tidl. Schlumberger) - strategisk alliancepartner med Green Therma og global leder inden for bore- og reservoirteknologi.

Forskning og rådgivning

• GEUS - København. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. Skaber geologiske modeller, temperaturkort og risikovurderinger, der ligger til grund for alle geotermiske projekter i Danmark.
• DTU - Danmarks Tekniske Universitet. Forskning i reservoirmodellering, boreteknik og termiske energisystemer.
• Rambøll - København. Rådgivende ingeniørvirksomhed med kompetencer i energiplanlægning, fjernvarmedesign og geotermisk projektering.

GeneSys geotermisk boreplads, Hannover, Tyskland. Kilde: T. Agemar / CC BY-SA 4.0

Quereinstieg: fra tilstødende brancher

Olie- og gasindustrien tilbyder den mest direkte overgang. Retningsboring, brøndkonstruktion, cementering, boremudder, downhole-instrumentering og reservoirmodellering overføres næsten 1:1. Innargi blev grundlagt specifikt for at udnytte denne kompetenceoverførsel - og A.P. Møller-koncernens olie- og gaserfaring er indlejret i virksomhedens DNA. Globalt har DOE identificeret 300.000 personer med umiddelbart overførbare kompetencer. Udstyr, procedurer og fagsprog er næsten identiske; de centrale forskelle er lavere temperaturer (i Danmark), længere brøndlevetider og reinjektion i stedet for produktionsnedgang.

VVS-installatører (vand, varme, sanitet) har en naturlig vej ind i varmepumpeinstallation og fjernvarmedrift. Varmevekslere, fluidkredsløb og termodynamik udgør det fælles fundament. VVS-overenskomstens medianløn på ca. 348 DKK/time afspejler den stærke efterspørgsel.

Bygningsingeniører passer ind i fjernvarmeprojektudvikling, anlægsinfrastruktur og nettilslutning. Myndighedsbehandling, miljøvurderinger og anlægsplanlægning kræver det samme håndværk som i vej- eller tunnelbyggeri.

Minedrift og offshore-specialister - særligt fra Nordsøen - kender de udfordringer, der følger med arbejde under ekstreme forhold. EGS-projekter, der borer til 4.000-5.000 meters dybde i krystallinsk grundfjeld, overlapper markant med dyb minedrift og offshoreboring.

Det internationale perspektiv: hvor danske kompetencer er efterspurgte

Det danske geotermiske marked er ungt og lille. Men de kompetencer, der opbygges her - lavtemperatur reservoirteknik, fjernvarmeintegration, varmepumpekombination - er direkte efterspurgte i flere europæiske markeder.

Island er geotermisk energis epicenter. Reykjavik Energy har udbudt 35 nye geotermiske boringer for 2025-2029, og den islandske regering har bevilget 600 mio. ISK til 11 geotermiske projekter. For danske geologer og boringeniører er Island et unikt læringsmiljø med temperaturer over 300 °C og adgang til superkritiske systemer.

Tyskland planlægger en tidobling af geotermisk varmeproduktion til 10 TWh/år inden 2030 og har brug for 24.000 nye medarbejdere. Med 155 projekter i pipelinen og Innargis egne projekter i Berlin og Flensborg er det et naturligt nærmarked for danske fagfolk.

Nederlandene sigter mod 30 PJ geotermisk varme inden 2030 - primært til opvarmning af drivhuse. Den hollandske geotermiske masterplan forventer 39.000-72.000 nye arbejdspladser. Den geologiske lighed med Danmark (lavtemperatur sedimentære reservoirer) betyder, at erfaringerne er direkte overførbare.

I Europa er der i dag 412 geotermiske fjernvarmesystemer i drift og over 500 under udvikling. Geotermisk energi skaber 34 jobs per installeret MW - næsten dobbelt så mange som vind (19/MW) og tre gange så mange som sol (12/MW). For et felt med under 100.000 ansatte globalt og en forventet seksdobling på fem år er det et arbejdsmarked, hvor tidlig specialisering betaler sig.

Bjarnarflag geotermisk kraftstation og Bláa Lónið, Island. Kilde: Jakub Halun / CC BY 4.0

Det store billede: fra 0,1 % til 50 %

Danmarks geotermiske potentiale er dokumenteret, teknologien er bevist, den politiske ramme er på plads, og Innargis Aarhus-anlæg demonstrerer, at storskala geotermisk fjernvarme fungerer i dansk geologi. Vejen fra under 0,1 % af den vedvarende energiproduktion til GEUS' estimat på 50 % af varmebehovet er lang - men den er begyndt. Med borekampagner i Aarhus, Virum, Holbæk og Aalborg inden for de næste to år, og et tysk nærmarked, der skriger efter kvalificeret arbejdskraft, er timingen for at specialisere sig i geotermisk energi bedre end nogensinde i Danmark.

Geotermiske anlæg leverer varme 24 timer i døgnet, 365 dage om året. De lukker ikke ned om natten, de stopper ikke, når vinden lægger sig, og de kræver ingen brændstofforsyning. I kombination med energilagring, store varmepumper og brintproduktion kan geotermisk energi indgå i det integrerede energisystem, Danmark bygger op. For et land, der vil have klimaneutral fjernvarme, er det svært at finde en bedre kilde.