Jobs inden for energipolitik

Job med energipolitik og regulering i vedvarende energi

Energipolitik og regulering er arbejdet med de regler, der bestemmer, hvad der kan betale sig at bygge: udbudsbetingelser, støtteordninger, markedsregler for el og brint, nettariffer og den politiske interessevaretagelse, som virksomheder og brancheorganisationer driver for at påvirke dem. Folk i feltet analyserer, forhandler og skriver høringssvar, og de sidder både i ministerier, styrelser, organisationer og energiselskaber.

Havvindudbuddet i 2024 og den nye CfD-model

Ingen sag viser bedre, hvorfor faget findes. I april 2024 sendte Energistyrelsen Danmarks hidtil største havvindudbud på gaden: mindst 6 GW på seks arealer, med mulighed for op til 10 GW, hvis selskaberne byggede flere møller end krævet. Ingen bød. I den efterfølgende markedsdialog pegede udviklerne på for høj kommerciel risiko, krav om koncessionsbetaling og statsligt medejerskab, og politikerne måtte begynde forfra.

Det nye design bygger på en tosidet CfD over 20 år, en differencekontrakt, der sikrer den vindende udvikler en aftalt pris per megawatttime og betaler overskud tilbage til staten, når markedsprisen ligger over. I august 2026 vandt Vattenfall Nordsøen Midt og Hesselø med i alt mindst 1,8 GW til 504 og 542 kroner per MWh. Forskellen mellem 6 GW uden bud og 1,8 GW med en statsgaranti er det, energipolitiske analytikere lever af at forklare, og det er deres modeller for elpriser, renter og risiko, der ligger bag den næste runde. Den handler om havvind i Nordsøen Syd med budfrist i efteråret 2028.

Brint og Power-to-X

Det andet store felt er brint. Danmarks første PtX-udbud blev afgjort i 2023, og seks projekter fik 1,25 mia. kroner til at bygge over 280 MW elektrolyse, efter at ansøgerne tilsammen havde bedt om mere end fire mia. Siden er EU's regler for, hvornår brint må kaldes grøn, blevet et fagområde i sig selv, og både virksomheder og myndigheder søger folk, der kan forklare, hvad reglerne betyder for et konkret projekt inden for Power-to-X og e-brændstoffer.

Hvem ansætter

I Danmark ligger mange af stillingerne i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Energistyrelsen, Forsyningstilsynet og Energinet og i organisationer som Green Power Denmark og Dansk Fjernvarme. På Rejobs kommer de fleste opslag fra netselskaber og energiselskaber i udlandet: TransGrid og AGL Energy i Australien, Scottish Power, Iberdrola, hollandske Enexis og tyske UKA. Titlerne spænder fra Senior Manager, Market Policy og Government Relations Lead til projektledere for myndighedsgodkendelser. Berlin, London og Glasgow har flest opslag, og Bruxelles er et naturligt næste skridt for dem, der vil arbejde med EU's markedsregler.

Grænsen til regeloverholdelse er vigtig. Compliance handler om at følge reglerne, mens energipolitik handler om at forme dem, og Legal Counsel-stillinger med fokus på regulering ligger ofte midt imellem, tæt på jura og kontraktstyring.

Kompetencer, der betaler sig

Økonomer og jurister dominerer, men de stærkeste kandidater forstår også teknikken. Den, der kan regne på, hvad en ny tarifmodel betyder for et solcelleprojekt, eller hvad en ændret budform gør ved risikoen i et havvindudbud, bliver lyttet til af både politikere og direktioner.