Jobs inden for geotermisk energi

Geotermisk energi udnytter varme fra Jordens indre til at opvarme bygninger og producere elektricitet. I Danmark er det varmen, der tæller: i oktober 2025 åbnede Innargi Danmarks første store geotermiske fjernvarmeanlæg i Aarhus, og anlægget leverer allerede varme til tusindvis af husstande. Inden 2030 skal udbygningen nå 110 MW fordelt på tre anlæg i byen. Et land uden vulkaner har dermed fået en ny varmekilde, og et arbejdsmarked, der i forvejen mangler folk til vindenergi, har fået endnu et fagområde at bemande.

Globalt er branchen lille. IRENA opgør beskæftigelsen i geotermisk el- og varmeproduktion til ca. 160.000 job i 2024. IEA, der tæller ca. 145.000 i dag, vurderer, at tallet kan mere end seksdobles til 1 million job inden 2030. I Danmark er udgangspunktet et andet end på Island eller i Indonesien, for her skal geotermien levere fjernvarme og afløse en del af biomassen.

Geotermi og dansk fjernvarme

Danmark har et af verdens mest udbyggede fjernvarmenet: omkring 400 fjernvarmeselskaber forsyner 66 % af alle husstande, og i 2024 var 68 % af fjernvarmen baseret på vedvarende energi. Bag det tal står især træflis og halm: biomasse udgør stadig hovedparten af fjernvarmeproduktionen, og branchen er enig om, at andelen ikke kan vokse meget mere, for biomasse er en begrænset ressource, og EU's reviderede VE-direktiv strammer reglerne for, hvad der må tælle som vedvarende. Samtidig skal varmen blive grønnere, og 81 % af fjernvarmen ventes at være fossilfri i 2030.

Her adskiller geotermien sig fra solenergi og vindkraft. Vindmøller og solceller producerer elektricitet, men fjernvarmenettet har brug for varme. Store varmepumper kan omdanne strøm til varme, hvorimod geotermiske anlæg henter selve varmen op af undergrunden. Produktionen er konstant og afhænger hverken af årstid eller vejr. For et land, der vil have gassen helt ud af boligopvarmningen i 2035, har få andre varmekilder den profil.

GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, vurderer, at geotermi kan dække fjernvarmebehovet hos en tredjedel til halvdelen af de danske husstande. I dag er ressourcen stort set uudnyttet: geotermi udgør under 0,1 % af landets vedvarende energiproduktion. Det er udbygningen, der skaber et nyt arbejdsmarked.

Geologi og temperaturer i den danske undergrund

Danmark har ingen vulkaner og ligger langt fra pladegrænserne. De danske geotermiske ressourcer er sedimentære lavtemperaturreservoirer i sandsten i 800-3.000 meters dybde. Det er noget helt andet end de vulkanske felter på Island og i Indonesien, og det bestemmer både teknologien og de kompetencer, branchen søger.

Aarhus Universitet og GEUS har kortlagt temperaturerne i undergrunden med data fra dybe boringer. Den geotermiske gradient er 25-30 °C pr. km, lokalt op til 35 °C pr. km:

• 1.000 m: 30-40 °C, lokalt op til 45-50 °C i det sydligste Danmark
• 2.000 m: 50-80 °C, typisk 60-70 °C
• 3.000 m: 75-110 °C

De tre vigtigste reservoirformationer er Bunter Sandsten-formationen (Nedre Trias), Gassum-formationen (Øvre Trias til Nedre Jura) og Haldager Sand-formationen (Mellem Jura). Innargi henter varmen i Aarhus fra Gassum-formationen i ca. 2.500 meters dybde.

Temperaturerne er for lave til, at elproduktion kan betale sig, men de passer til fjernvarme. Store varmepumper hæver temperaturen fra de 60-80 °C i formationsvandet til de 70-95 °C, som fjernvarmenettet kræver. Undergrunden leverer med andre ord det, Danmark har mest brug for: varme.

Geotermiske anlæg i Danmark

Dansk geotermi begyndte i Thisted. Anlægget blev idriftsat i 1984 og leverer stadig fjernvarme fra Gassum-formationen i ca. 1.250 meters dybde med en vandtemperatur på omkring 43 °C. Kapaciteten er beskeden - 7 MW varme - men anlægget var i 2014 blandt landets billigste fjernvarmeværker, og i fire årtier har det vist, at geotermisk fjernvarme fungerer i den danske undergrund, også ved lave temperaturer.

Ellers skete der meget lidt de næste knap fire årtier. Et demonstrationsanlæg på Amager fra 2005 og et anlæg i Sønderborg fra 2013 (begge lukket efter problemer med reinjektionen) gav ikke det gennembrud, branchen havde håbet på. Prisreguleringen passede dårligt til geotermiske anlæg, og de fleste fjernvarmeselskaber kunne ikke bære den geologiske risiko alene.

Gennembruddet kom i to trin. I marts 2023 vedtog Folketinget nye regler for prisregulering målrettet store geotermiske investeringer, og den 31. oktober 2025 indviede Innargi anlægget ved Skejbyvej i det nordlige Aarhus med en varmepumpestation på ca. 18 MW fra Aalborg CSP.

Den oprindelige plan var syv anlæg fordelt over Aarhus. Den er siden revideret, og Innargi regner nu med at nå de samme 110 MW med tre anlæg (Skejbyvej, Bautavej og Halmstadgade), som efter planen skal være fuldt i drift i 2029. Det vil dække omkring 20 % af Aarhus' fjernvarmebehov, svarende til varmeforbruget i 36.000 husstande. Ifølge Innargi bliver det EU's største geotermiske fjernvarmesystem.

Nye geotermiprojekter i Danmark

Aarhus er starten. Innargi har siden 2022 indgået aftaler eller fået tilladelser i flere danske byer, men ikke alle projekter er nået videre:

Hovedstadsområdet: Innargi har en rammeaftale med VEKS, CTR og HOFOR om at undersøge potentialet, som i første omgang anslås til 120-240 MW. Det første anlæg i hovedstadsområdet skal dog bygges for Vestforbrænding, som ikke er part i rammeaftalen: anlægget i Virum i Lyngby-Taarbæk får en kapacitet på 25 MW, nok til 10.000 husstande. Boringen ventes i 2027 og den første varme i 2028.

Horsens og Hørsholm: Fjernvarme Horsens og Norfors i Hørsholm har aftaler med Innargi om at kortlægge potentialet.

Holbæk og Sønderborg: Projektet i Holbæk og det nye projekt i Sønderborg blev opgivet i vinteren 2023-24, fordi Fors i Holbæk og Sønderborg Varme fandt dem for dyre.

Sideløbende udvikler den danske startup Green Therma Heat4Ever, en teknologi med lukket kredsløb. I 2023 underskrev virksomheden en hensigtserklæring om en strategisk alliance med SLB (tidligere Schlumberger). Teknologien bruger én dyb boring, der går ca. 4 km lodret ned og fortsætter ca. 3 km vandret, og den kræver ikke et permeabelt reservoir. Holder princippet i kommerciel skala, kan geotermi bruges langt de fleste steder i Danmark, ikke kun over de egnede sandstensformationer. Aalborg Forsyning har indgået en 30-årig varmeaftale med Green Therma, demonstrationsprojektet har fået 84 mio. kr. fra EUDP, og boringen skal efter planen begynde i januar 2027.

Tre geotermiske teknologier

Geotermi er ikke én teknologi. Tre varianter er relevante for danske fagfolk, og de giver vidt forskellige arbejdsdage.

Dyb geotermisk fjernvarme

Det er her, de fleste danske job ligger. Et dubletanlæg består af to brønde, en produktionsbrønd og en injektionsbrønd, som begge når ned i det samme reservoir. Det varme vand pumpes op, afgiver sin varme til fjernvarmenettet i en varmeveksler og pumpes tilbage i reservoiret. Anlæggene kombineres altid med store varmepumper, der løfter temperaturen til det niveau, fjernvarmenettet kan bruge.

Driften minder mere om et vandværk end om et kraftværk. Teknikerne overvåger rørsystemer, tryk, temperaturer og flow, og vedligeholdelsen handler om kalkaflejringer, korrosion fra det salte formationsvand og om at holde injektionsbrøndene åbne.

EGS og lukkede kredsløb

Enhanced Geothermal Systems (EGS) skaber kunstige reservoirer i varm undergrund ved hydraulisk og termisk stimulering, med teknikker overtaget fra olie- og gasindustrien. Det gør området oplagt for ingeniører med olie- og gasbaggrund. Lukkede kredsløb går et skridt videre og gør produktionen helt uafhængig af reservoirets permeabilitet. Eavor Technologies leverede i december 2025 verdens første kommercielle elektricitet fra et lukket geotermisk kredsløb i Geretsried i Bayern, fra 4,5 km dybde og uden fracking.

I Utah bygger Fervo Energy EGS-anlægget Cape Station og har en strømkøbsaftale (PPA) på 320 MW med Southern California Edison. Den første blok kom i kommerciel drift den 30. september 2026, og første fase skal nå ca. 100 MW i begyndelsen af 2027. I alt har Fervo indgået strømkøbsaftaler for 900 MW fra Cape Station.

Jordvarmepumper

Jordvarmepumper udnytter overfladenær jordvarme ned til ca. 250 meters dybde, og teknisk er det en helt anden disciplin end dyb geotermi - tættere på VVS-faget end på reservoirteknik. Opgaverne er gravning, rørføring, tilslutning og dimensionering, typisk i parcelhuse, mindre erhvervsejendomme og små fjernvarmeværker uden adgang til større varmekilder. Markedet er mange gange større end for dyb geotermi, men arbejdet kræver VVS-kompetencer, og lønnen følger VVS-overenskomsten, ikke ingeniørernes lønniveau.

Lønninger i Danmark, Island og Sverige

Reservoiringeniører tjener mere end den danske gennemsnitsløn på 53.916 kr. om måneden (2025), og erfarne geologer og geofysikere ligger også over. Lønniveauet afspejler, at arbejdet kræver specialister, og at det tyske marked allerede konkurrerer om de samme profiler.

Bruttoårsløn. De danske tal bygger på Danmarks Statistik (2025, nedre til øvre kvartil inkl. pension), SalaryExpert, Glassdoor og ERI (2025-2026), de islandske og svenske på SalaryExpert, Glassdoor, ERI og Statsskuld.se. Der findes kun få danske lønundersøgelser for geotermi, så rækkerne bygger på sammenlignelige stillinger i energi- og byggebranchen. Omregning: 1 DKK ≈ 0,134 EUR ≈ 18,3 ISK ≈ 1,52 SEK.

Job i værdikæden

Boringeniører og borehold

Boringeniører planlægger borebaner, vælger borekroner, styrer boremudderprogrammet og koordinerer borekampagnerne. Danske geotermiske brønde går typisk til 1.500-3.000 meters dybde og når temperaturer på op til ca. 110 °C - lavere end på Island eller i Indonesien, men stadig med særlige krav til materialer og udstyr. Innargi har en aftale med det tyske borefirma H. Anger's Söhne om omkring 20 dybe geotermiske boringer i Danmark og Tyskland. Der arbejdes i 12-timers skift, og en boring kan tage flere måneder.

Boremandskabet - riggoperatører, mudloggere og foringsrørshold - rekrutteres i praksis internationalt. Her har folk fra olie og gas den letteste vej ind: udstyret og fagsproget kender de, og procedurerne minder om dem fra Nordsøen.

Geologer og geofysikere

Geofysikere og geologer finder de geotermiske ressourcer med seismiske undersøgelser, geokemiske prøver og 3D-modeller af undergrunden. I 2024 blev der sat rekord i Europa med over 17 efterforskningsundersøgelser til geotermiprojekter mod 10 året før. I Danmark har GEUS gennem årtier opbygget ekspertise i at kortlægge de sedimentære sandstensformationer, og den viden kan bruges i kommercielle projekter.

De vigtigste adgangsveje er en uddannelse fra DTU, geologi på Aarhus Universitet eller geofagene på Aalborg Universitet. For erfarne reservoirgeologer fra det tidligere Mærsk Olie og Gas er geotermi en naturlig fortsættelse: metoderne er de samme, og en del af datasættene også.

Projektledere og udviklingsteams

Projektledere koordinerer alle faser, fra tilladelser efter undergrundsloven til borekampagner, opførelse af anlæg og tilslutning til fjernvarmenettet. Geotermiske projekter har typisk 3-7 års udviklingstid og budgetter på et trecifret millionbeløb. Jobbet kræver teknisk forståelse, kendskab til den danske undergrundslovgivning og erfaring med at lede tværfaglige teams.

Drift og vedligeholdelse af fjernvarmeanlæg

Driftsteknikere overvåger pumpestationer, varmevekslere, rørføring og fjernvarmeinstallationer hos kunderne. Det minder om vandforsyning, bare med vand på 60-95 °C, som pumpes kilometervis gennem nettet. Opgaverne omfatter inspektion af ledningsnettet, lækagesøgning og styring af de store sæsonudsving i belastningen, og arbejdspladsen ligger i byen, ikke på et afsidesliggende borefelt.

Varmepumpespecialister

Geotermiske anlæg uden store varmepumper findes ikke i Danmark, og derfor er der brug for teknikere og ingeniører, der forstår både den geotermiske undergrund og industrielle varmepumper. Aalborg CSP, som har leveret varmepumpestationen til Skejby, søger folk med den profil: kompetencer i krydsfeltet mellem termodynamik, varmepumper og fjernvarmenet.

Arbejdsvilkår

Geotermisk arbejde i Danmark adskiller sig markant fra det globale billede. Boringeniører på Island, i Indonesien eller i Kenya arbejder på afsidesliggende vulkanfelter med rotationsordninger (14 dage på, 7 dage fri) og 12-timers skift. De danske borepladser ligger i eller ved byerne: Skejby er en bydel i det nordlige Aarhus, og Virum ligger i Lyngby-Taarbæk nord for København, så drifts- og projektfolk kan som regel pendle hjemmefra.

Der bores dog stadig døgnet rundt; det er en teknisk nødvendighed, ikke et spørgsmål om geografi. Borearbejdere skal regne med skifteholdsarbejde, støj, boremudder og tunge maskiner, og hjelm, handsker og høreværn er obligatoriske. Det salte formationsvand er korrosivt, og temperaturerne i brøndene kræver særlige materialer i foringsrør og pumper.

Driftsjob i fjernvarmen har almindelig arbejdstid med rådighedsvagt ved driftsforstyrrelser. Projektudvikling, myndighedsbehandling og finansiering foregår mest på kontoret, men med jævnlige besøg på borepladserne og hos fjernvarmeselskaberne.

Kvinder er i mindretal, især i de tekniske felt- og driftsjob, ligesom i resten af ingeniør- og byggebranchen.

Centrale arbejdsgivere

Geotermisk projektudvikling og drift

• Innargi - København, knap 80 ansatte i koncernen (2025). Grundlagt i 2017 af A.P. Møller Holding for at overføre olie- og gaskompetencer til geotermisk fjernvarme. I 2022 købte ATP sig ind med 37 % og NRGi med 20 %; A.P. Møller Holding beholdt resten. Driver Danmarks eneste store geotermiske anlæg (Skejby i Aarhus) og har projekter i hovedstadsområdet, aftaler om kortlægning i Horsens og Hørsholm samt et samarbejde med Veolia om geotermisk fjernvarme i Poznań i Polen. Den dominerende aktør på det danske marked.
• Green Therma - dansk startup bag Heat4Ever, en teknologi med lukket kredsløb. Demonstrationsprojektet i Aalborg har fået 84 mio. kr. fra EUDP.

Fjernvarmeselskaber med geotermiske projekter

• Kredsløb (tidl. AffaldVarme Aarhus) - partner i Innargis Aarhus-projekt og aftager af varmen fra de 110 MW. Det mest aktive fjernvarmeselskab i landet inden for geotermi.
• VEKS, CTR og HOFOR - transmissionsselskaberne VEKS og CTR samt HOFOR, der distribuerer fjernvarmen i København. Rammeaftale med Innargi om geotermi i hovedstadsområdet.
• Vestforbrænding - aftager af varmen fra Innargis 25 MW-anlæg i Virum.
• Thisted Varmeforsyning - driver Danmarks ældste geotermiske anlæg, i drift siden 1984.
• Aalborg Forsyning - 30-årig aftale med Green Therma om Heat4Ever-demonstrationsanlægget.

Boretjenester og teknologi

• H. Anger's Söhne - Tyskland. Treårig rammeaftale med Innargi om at levere borerig og mandskab til ca. 20 dybe geotermiske boringer i Danmark og Tyskland.
• Aalborg CSP - Aalborg. Leverer varmepumpestationer til geotermiske anlæg, herunder 18 MW-stationen i Skejby.
• SLB (tidl. Schlumberger) - en af verdens største leverandører af bore- og reservoirteknologi. Underskrev i 2023 en hensigtserklæring om en strategisk alliance med Green Therma.

Forskning og rådgivning

• GEUS - København. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. Udarbejder geologiske modeller, temperaturkort og risikovurderinger, som alle danske geotermiprojekter bygger på. Koordinerede GEOTHERM (2017-2019), som Innovationsfonden finansierede.
• DTU - Danmarks Tekniske Universitet. Forskning i reservoirmodellering, boreteknik og termiske energisystemer.
• Aarhus Universitet, Institut for Geoscience - reservoirgeologi og seismik med fokus på de danske formationer.
• Rambøll - København. Rådgivende ingeniørvirksomhed med kompetencer i energiplanlægning, fjernvarmedesign og geotermisk projektering.

Brancheskift

Olie- og gasindustrien giver den mest direkte overgang. Erfaring med retningsboring, brøndkonstruktion, cementering, boremudder, måleinstrumenter i borehullet og reservoirmodellering kan overføres næsten 1:1. Innargi blev grundlagt netop for at udnytte den overførsel, og en del af medarbejderne kommer fra Mærsk Olie og Gas (i dag TotalEnergies E&P Danmark). Ifølge IEA kræver op til 80 % af investeringerne i et geotermisk projekt kompetencer, som olie- og gasindustrien allerede har. Forskellene er, at temperaturerne er lavere (i Danmark), at brøndene holder længere, og at vandet pumpes tilbage i reservoiret, så produktionen ikke falder som i et olie- eller gasfelt.

VVS-installatører har en naturlig vej ind i varmepumpeinstallation og fjernvarmedrift, fordi varmevekslere, væskekredsløb og termodynamik er det fælles fundament. Ifølge arbejdsgivernes lønstatistik er medianlønnen for VVS-arbejde ca. 360 kr. i timen (2025).

Bygge- og anlægsingeniører kan bruge deres erfaring i udviklingen af fjernvarmeprojekter, anlæg og tilslutning til fjernvarmenettet. Myndighedsbehandling, miljøvurderinger og anlægsplanlægning kræver det samme håndværk som vej- og tunnelbyggeri.

Offshorefolk fra Nordsøen og minespecialister er vant til at arbejde under ekstreme forhold. EGS-projekter, hvor der bores 4.000-5.000 meter ned i krystallinsk grundfjeld, har meget til fælles med dyb minedrift og offshoreboring.

Arbejde i udlandet

Det danske geotermiske marked er ungt og lille, men de kompetencer, der opbygges her - reservoirteknik ved lave temperaturer, integration i fjernvarmesystemet og kombinationen med varmepumper - efterspørges i flere europæiske lande.

Island er det oplagte sted at lære højtemperaturgeotermi. Reykjavik Energy har udbudt 35 nye geotermiske boringer med start i 2025, og den islandske stat har bevilget 600 mio. ISK til 11 geotermiprojekter. Her kan danske geologer og boringeniører arbejde med temperaturer over 300 °C og få erfaring med superkritiske systemer.

Tyskland vil hæve produktionen af geotermisk varme til 10 TWh om året i 2030, og ifølge Bundesverband Geothermie kan det skabe ca. 24.000 nye job. Med 178 projekter under planlægning (februar 2026) er Tyskland et naturligt nærmarked, og Stadtwerke München driver allerede seks dybe geotermianlæg i og omkring byen, de fleste til fjernvarme.

I Nederlandene sigter masterplanen fra 2018 mod 50 PJ geotermisk varme i 2030, heraf 30 PJ til væksthuse. Den forventer, at sektoren vokser fra ca. 240 årsværk i 2018 til ca. 2.400 i 2030 og 3.400 i 2050. Den nederlandske undergrund rummer ligesom den danske sedimentære lavtemperaturreservoirer, så erfaringerne kan overføres.

Længere væk ligger de store højtemperaturmarkeder: Indonesien (Pertamina Geothermal Energy, Star Energy), Kenya (KenGen), Filippinerne (Energy Development Corporation), Italien (Enel Green Power i Toscana) eller USA (Fervo Energy, Ormat). Der møder en reservoiringeniør med dansk baggrund en helt anden teknisk skala.

EGEC's markedsrapport for 2025 tæller 434 geotermiske fjernvarmesystemer i drift i Europa og mere end 500 under udvikling. Ifølge Verdensbanken skaber geotermi 34 job pr. installeret MW - næsten dobbelt så mange som vind (19/MW) og knap tre gange så mange som sol (12/MW).

Status og udsigter mod 2030

Danmarks geotermiske potentiale er dokumenteret, teknologien virker, prisreguleringen er på plads, og Innargis Aarhus-anlæg har siden oktober 2025 leveret fjernvarme i stor skala fra dansk undergrund. Anlæggene producerer varme døgnet rundt året igennem og kræver intet brændsel, og sammen med energilagring og brintproduktion passer de ind i et energisystem, hvor 92 % af elproduktionen i 2025 kom fra vedvarende energi, men hvor varmen stadig hviler for tungt på biomasse.

Fra under 0,1 % af den vedvarende energiproduktion til fjernvarme for op mod halvdelen af husstandene, som GEUS vurderer muligt, er vejen lang, men de første skridt er taget. Inden for de næste to år skal der bores i Aarhus, Virum og Aalborg, og frem mod 2030 skal der bemandes over 100 nye projekter på det tyske nærmarked. Boringeniører, geologer og varmepumpespecialister med erfaring i geotermi kan derfor vælge mellem arbejdsgivere på begge sider af grænsen.