Jobs inden for processikkerhed

Job med processikkerhed i vedvarende energi

Processikkerhed handler om at forhindre, at et anlæg udsætter mennesker og omgivelser for en storulykke: HAZOP-gennemgange, sikkerhedsbarrierer og SIL-klassificering, brand- og eksplosionsbeskyttelse, trykaflastning og de procedurer, der holder energien indespærret under vedligehold. Det er et fag, der kom til den grønne energi udefra, fra kemisk industri og fra olie og gas, og det er blevet nødvendigt, i takt med at anlæggene er blevet til procesanlæg.

Brinten er den tydeligste grund. Et elektrolyseanlæg producerer en gas, der antænder i et usædvanligt bredt blandingsforhold og brænder med næsten usynlig flamme, og det stiller krav til zoneklassificering, ventilation og gasdetektion, som et solcelleanlæg aldrig har mødt. Biogassen har sin egen version af problemet: Danmark har cirka 150 biogasanlæg, der i 2025 leverede knap 40 procent af gassen i det danske gassystem, og hvert af dem håndterer metan, svovlbrinte og trykbeholdere til daglig. Batterianlæg har termisk løbskkørsel, og biomasseværker har støveksplosioner. Fire forskellige teknologier, samme faglighed.

Hvad arbejdet består i

Den centrale opgave er den systematiske gennemgang. En HAZOP samler proces, el, automation og drift om P&I-diagrammet og gennemgår anlægget node for node med spørgsmålet: hvad sker der, hvis dette går galt. Resultatet er en liste over barrierer, og processikkerhedsingeniørens næste opgave er at sikre, at hver barriere faktisk findes, testes og virker. Det lyder banalt og er det ikke, for en sikkerhedsfunktion, der ikke er blevet funktionsprøvet i tre år, er ikke en barriere, men en antagelse.

Dertil kommer myndighedsarbejdet. Anlæg over visse mængdegrænser er omfattet af risikoreglerne og skal udarbejde sikkerhedsdokumentation og beredskabsplaner sammen med kommune, beredskab og arbejdstilsyn. Den del af jobbet er skriftlig, langsom og afgørende for, om et projekt får lov at gå i gang.

Rollerne og hvor de kommer fra

Opslagene dækker processikkerhedsingeniør, HSE-specialist, pålidelighedsingeniør, teknisk sikkerhedskoordinator og ansvarlige for brandsikring og mekanisk integritet. Uddannelsen er typisk kemi- eller procesteknik, maskinteknik eller en baggrund i risikostyring, og de fleste har arbejdet på et rigtigt procesanlæg, før de kom ind i energibranchen.

Netop derfor er profilen svær at skaffe. Den danske energisektor voksede i 2024 til 107.720 fuldtidsansatte, over 7.000 flere end året før, og en stor del af tilvæksten er gået til anlæg, der ikke fandtes for ti år siden. De danske arbejdsgivere er Power-to-X- og brintprojekterne, biogasselskaberne, de store rådgivere, totalentreprenørerne på procesanlæg og de energikoncerner, der har fået procesanlæg i porteføljen uden at have kulturen med. Den sidste kategori er ofte den mest interessante at komme ind i, fordi der er mest at bygge op.

Hvad du skal kunne ud over teknikken

Gennemslagskraft. En processikkerhedsingeniør siger jævnligt nej til noget, der koster tid og penge, og skal kunne forklare hvorfor uden at blive den, projektlederen går udenom. De bedste i faget bruger derfor lige så meget tid på at gøre risikoen konkret for ikke-teknikere som på selve analysen. Det er også den kompetence, der adskiller en, der laver rapporter, fra en, der reelt ændrer anlæg, og det er den, arbejdsmiljøområdet og ledelsen ender med at forfremme.